Ny arbejdsrapport: Et uldsejl til Oselven

Oselven på den første sejlads med den nye uldsejl. Foto Werner Karrasch
Oselven på den første sejlads med den nye uldsejl
Udgivet 15/12-2009

Vikingeskibsmuseet udgiver arbejdsrapport om fremstillingen af det 25 m2 store uldsejl til museets Oselver.

Siden 1977 har museet, med skibsrekonstruktør Erik Andersen som den utrættelige drivkraft, gennemført et langsigtet eksperimental-arkæologisk forskningsprojekt omhandlende fremstilling, forarbejdning og afprøvning af uldstoffer til råsejl. Forskningen er foregået i samarbejde med tekstilhåndværkere, ingeniører og bådbrugere. Der er blevet fremstillet uldsejl i forskellige størrelser og kvaliteter til forskellige fartøjer med udgangspunkt i analyser af arkæologiske tekstilfragmenter og bevarede uldsejl fra nyere tid.

Næsten to års arbejde

Det nyeste skud på stammen er et 25 m2 stort uldsejl fremstillet til en af museets traditionelle vestnorske både, en såkaldt oselver. Stoffet blev vævet på en opretstående vægtvæv i Vikingeskibsmuseets udstilling. Arbejdet blev indledt i juli 2006, og fortsatte frem til maj 2008. Publikum kunne følge væver Anna Nørgårds arbejde på tætteste hold. Det spillede godt sammen med arbejdet på museets bådeværft, og demonstrerede, hvordan den maritime kultur og søfart også har været båret af et tidskrævende kvindehåndværk, der bygger på en omfattende viden om uldens egenskaber, udvælgelse, behandling og brug.

Uldsejlsprojektet har altid været afhængigt af gavmilde givere. Fremstillingen af Oselvens uldsejl er ingen undtagelse. Arne Vinther, medlem af Vikingeskibsmuseets Venner, og Foreningen Vikingeskibsmuseets Venner skabte det økonomiske grundlag, der muliggjorde både vævningen af sejldugen og syningen af sejlet.

Første gang

"Projekt ’Oselvens sejl’ har bragt museets eksperimental arkæologiske uldsejlsforskning et godt skridt videre. Det er første gang, vi har fremstillet et helt sejl på vikingetidens væv. Det har givet en kvalitativt anderledes indsigt og erfaring end den, vi tidligere har opnået ved fremstilling af mindre stofprøver på den opretstående vægtvæv", fortæller Vikingeskibsmuseets direktør Tinna Damgård-Sørensen, som har skrevet forordet til arbejdsrapporten.

Som et resultat af den omfattende arbejdsproces har Anna Nørgård, som det fremgår af rapporten, fået mulighed for at foretage en mere realistisk vurdering af tidsforbrug, arbejdsprocesser og redskabernes anvendelighed. Hun har desuden dokumenteret slidspor på redskaber og vægtsvind på vævevægte.

Fakta
Arbejdsrapporten er skrevet af Erik Andersen og Anna Nørgård med forord af Vikingeskibsmuseets direktør Tinna Damgård-Sørensen.


Oprettet af Morten Ravn