Tilbud til folkeskoleklasser i Roskilde Kommune

Udgivet 07/06-2016

I samarbejde med Skoletjenesten tilbyder Vikingeskibsmuseet i Roskilde gratis undervisning og sejlads til skoler i Roskilde Kommune.

Første gang børn og unge fra Roskilde får mulighed for at komme ud på fjorden er ofte via sejladserne på Vikingeskibsmuseet. Og de byder på en række kulturelle, historiske, fysiske og psykiske oplevelser.

Inden sejladsen tilbyder vi et 2-timers undervisningsforløb om navigation. Forløbet "På rette kurs" giver eleverne indblik i, hvordan vikingerne navigerede uden brug af kompas eller kort.

På sejladsen skal eleverne samarbejde om at få bådene til at sejle optimalt. Det indebærer eksempelvis, at man skal affinde sig med, at der er én skipper ombord. Eleverne prøver selv skipperrollen og får indblik i, hvor vigtigt det er at have overblik over bådens tekniske muligheder og funktioner; og at alle mand ombord er vigtige.

Sejladserne indeholder således et væld af pædagogiske muligheder, man som lærer kan forberede eller arbejde videre med hjemme på skolen. En sejlads vil være et nyttigt aktiv i næsten alle faglige sammenhænge – både i de enkelte fag og i tværfaglige sammenhænge.

Vi kan tilbyde pladser til ca. 20 klasser. Forløbet bliver booket efter først-til-mølle-princippet. 

Yderligere information:

Målgruppe
I efteråret gælder tilbuddet alle 7., 8., 9. og 10. klasser i Roskilde Kommune.
I foråret gælder tilbuddet desuden alle 6. klasser.

Fag
Sejladserne kan bl.a. relateres til følgende fag: historie (vikingetid/-skibe), matematik (sejlegenskaber), biologi - natur/teknik (natur- og instrumentnavigation, meteorologi, menneskets fysiologi, Fjordens økosystem).

Bestilling af undervisningsforløb
Mail: booking(at)vikingeskibsmuseet.dk
Telefon: +45 46 300 253
hverdage 10-15

Pædagogisk/didaktisk vejledning

Kontakt Marie Broen
Mail: mb(at)vikingeskibsmuseet.dk
Telefon +45 46 300 254


Oprettet af Sabine Stubbe Østergaard