Denne sommer bygger Vikingeskibsmuseets bådebyggere en rekonstruktion af Gislingebåden, en knapt otte meter lang båd fra år 1130, kort efter vikingetiden. Byggeriet kører som et Open Source-projekt, hvor museet løbende siden starten af maj har delt alle detaljer omkring byggeriet via film, billeder og opslag på de sociale medier samt inddraget publikum mest muligt i processen, når de besøger bådeværftet på museet i Roskilde. Alt-i-alt et nyskabende formidlingstiltag, hvor traditionel træbådebygning er gået online.
Og interessen er enorm. Folk fra hele verden følger med i Gislingebådens tilblivelse via fotos og film, blog og Instagram, og der er livlig debat omkring detaljerne i det store projekt. Men mest overvældende og overraskende er det alligevel, at flere end 100 entusiaster fra alle dele af globen har så stor begejstring for projektet, at de har lyst til at eje tegninger, som gør det muligt for dem selv at bygge en kopi, uanset hvor i verden de bor.
Ind til videre har flere tilkendegivet, at de vil bygge båden i fuld størrelse, mens andre vil bygge modeller. Aftalen med de mange interesserede er, at de skal lægge billeder ud på netværket (Instagram #gislingeboat), når de bygger.
Vi vil bevare den immaterielle kulturarv ved at skabe begejstring og fælleskab
”Hele formålet med vores Open-Source-tilgang er netop, at skabe interesse og forståelse for de gamle håndværk som fx bådebygning, rebslagning og sejlmageri, og at vi tilsyneladende kan begejstre så mange mennesker verden over, er præcis hvad vi har ønsket.” siger Chef for Maritime håndværk, rekonstruktion og publikumsformidling Søren Nielsen, der har fået ideen til det nyskabende projekt, som er støttet af Kraks Fond.
Det er første gang, at Vikingeskibsmuseet formidler et bådebyggeprojekt på de sociale medier så dybt og detaljeret. Ideen med at køre et Open-Source-projekt er at skabe og bevare et fællesskab omkring de maritime håndværk og bådene. Ved at involvere såvel nysgerrige borgere og skoleelever som nørdede bådentusiaster og specialister, kan museet være med til at bevare og videreføre interessen for den dyrebare og immaterielle (uhåndgribelige) kulturarv*), der alene bunder i kundskab, erfaring og traditioner. Bådebygning er fx et traditionelt fag, der kræver viden og kunnen om mange ting tilsat føling og håndelag. Det er et fag, der bygger på århundreders overleveret erfaring, og deri ligger en værdifuld viden, som skal bevares selv om antallet af udøvere falder.
”Vi forestiller os ikke, at man bliver bådebygger blot ved af at bestille tegningerne, følge med i bådebyggernes arbejde eller læse om deres erfaringer”, siger Søren Nielsen, ”men såvel de, der er med på en kigger som dem, der rent faktisk vælger at bygge båden, indgår i et nyt fællesskab – et netværk – af mennesker, der har fattet en interesse i træbåde fra den tidsperiode, og i de maritime håndværk, der ligger bag. Og skal denne levende kulturarv videreføres, kræver det at der er en interesse i den og et netværk omkring den.”
Med den store interesse for at hente tegninger og følge byggeriet af Gislingebåden ser det ud til, at Open-Source-projektet er en succes, der både kan afføde en ny generation af bådebyggere og måske give flere lyst til at købe en træbåd af de få træbådebyggere, der stadig findes i Danmark og i Skandinavien. Bådebyggerne er afhængige af, at interessen findes, og bådkøberne er afhængige af, at håndværket består.
Følg bygningen af Gislingebåden planke for planke – nagle for nagle
Byggeriet af Gislingebåden kan følges både virtuelt og virkeligt fra bådeværftet på Vikingeskibsmuseet i Roskilde, hvor alt arbejde foregår ved håndkraft og så tro mod de gamle vikingers metoder, som det er muligt. Her kan publikum opleve, hvordan økserne klinger og spånerne flyver, og de kan se håndværkerne fremstille alle delene til skibet; fx smeden der fremstiller naglerne fra myremalm til søm, rebslageren, der fremstiller rebet af basten fra lindetræer, og væveren, der væver sejlet af hørplanter. Og hele verden kan følge med online. Kun muligheden for selv at prøve kræfter med at kløve træ og forme planker i selskab med museets formidlere og erfarne bådebyggere bliver de virtuelle gæster snydt for.
Fakta
Open-Source-projektet er støttet af Kraks Fond
Open-Source bådebygning handler om at lægge alle forudsætninger og oplysninger frem. Alle oplysninger fra originalfund til tegninger, der bliver til på baggrund af rekonstruktørens arbejde med 1:10 modeller samt bådebyggernes viden og erfaringer før, under og efter projektets gennemførelse bliver gjort tilgængelige for alle interesserede. Open-Source-projektet ”Gislingebåden” er støttet af Kraks Fond med 1.250.000 mio. kroner.
Gislingebåden
Gislingebåden blev fundet i 1993 under drænarbejde ved Gislinge, en landsby beliggende på den inddæmmede Lammefjord, der tidligere var et stort vandområde, forbundet med den større Isefjord. Båden, der formodentlig har været en fiske- eller transportbåd, har trappestævn og er klinkbygget med overlappende planker og spanter af egetræ og er samlet med både jern- og trænagler. Årringsdateringen (dendrokronologi) peger på, at båden blev bygget omkring 1130, cirka 90 år senere end de fem vikingeskibe fra Skuldelev, som i dag er udstillet i Vikingeskibshallen. Gislingebåden er knap 8 meter lang og 1,5 meter bred med en lasteevne på cirka 1 ton – det svarer til fire mænd og ti får.
*) Unesco-konventionen om at bevare den uhåndgribelige kulturarv
På Vikingeskibsmuseet arbejder vi for at bevare de maritime håndværk, som det beskrives i UNESCO-konventionen af 2003, som handler om at bevare den immaterielle/uhåndgribelige kulturarv. Herunder traditionelle håndværk som f.eks. bådebygning, rebslagning og sejlmageri.
UNESCO definerer den immaterielle/uhåndgribelige kulturarv således: …de praksisser, forestillinger, udtryk, kundskaber, færdigheder - såvel som redskaber, genstande, artefacts og kulturelle rum der er forbundet dermed - som samfund, grupper, og, i nogle tilfælde, enkeltpersoner anerkender som del af deres kulturelle arv. Denne immaterielle kulturarv overføres fra generation til generation og genskabes til stadighed af samfund og grupper som svar på deres omgivelser, deres interaktion med naturen og deres historie, og giver dem en følelse af identitet og kontinuitet, og skaber på den måde respekt for kulturel mangfoldighed og menneskelig kreativitet.