Åbningstider og entrépriser 2020

Her kan du finde de åbningstider og entrépriser der gælder den dag du kommer på besøg. 

LIGE NU: Få 50% rabat på din entrébillet til museet. Den normale entrépris - uden fratrukket rabat - fremgår af skemaet længere nede. 

Vikingeskibsmuseets åbningstider:

27. juni - 31. august: 
Dagligt: 10.00 - 17.00

Vi opdaterer løbende vores åbningstider på baggrund af covid-19 situationen. 

Børn og unge

Alle under 18 år har gratis adgang til museet hele året. Børn under 14 år har dog kun adgang ifølge med en voksen.

FraTil1. voksenØvrige voksneStuderendeGruppepris*
1. maj18. okt150 kr.140 kr.115 kr.125 kr.
19. okt30. dec115 kr.105 kr.95 kr.95 kr.

*Grupper: Minimum 25 voksne eller studerende.

Handicapforhold

Der er besværlig og begrænset adgang til Vikingeskibshallen for gæster i kørestole grundet Vikingeskibshallens mange trapper. 
Gæster i kørestol og handikapledsagere har, ved fremvisning af gyldigt hjælperbevis, gratis adgang til Vikingeskibsmuseet.
Servicehunde er meget velkomne.

Kontakt informationen ved ankomst for at få adgang til Vikingeskibshallen i kørestol. Museumsøen og -havnen er tilgængelig for kørestolsbrugere og her findes et handicaptoilet. Der er mulighed for parkering på særligt afmærkede handicappladser på den store parkeringsplads ved Museumsøen.

Med bil

Fra København: Vikingeskibsmuseet ligger ca. 40 min fra København ad Holbækmotorvejen rute 21, eller ca. 45 min. via E20. 
» Find museet på Google Maps...

Parkering
Museet har en stor, gratis parkeringsplads ved Museumsøen. 

Med tog

Der kører regionaltog til Roskilde station fra København, Næstved, Nykøbing Falster, Kalundborg og Slagelse samt IC3-tog fra Jylland.
Du kan gå fra Roskilde Station til museet på ca. 20 - 25 minutter.
» Planlæg din rejse via rejseplanen...

Med bus

Bus 203 kører fra Roskilde station til museet. Til fods tager turen fra stationen ca. 20 - 25 minutter.
» Klik her for at tjekke afgangstider på Movias hjemmeside ...

Værd at vide

Kan jeg have min barnevogn med?
Barnevogne skal parkeres uden for Vikingeskibshallen men er velkomne på Museumsøen. Museet udlåner gerne klapvogn. Spørg i Vikingeskibshallen eller i billethuset på Museumsøen.

Hvor kan jeg pusle mit barn?
Pusleborde forefindes på Vikingeskibs hallens toiletter i kælderen samt på Café Knarrs toiletter.

Kan jeg få opbevaret min bagage?
I kælderen i Vikingeskibshallen er der mulighed for at opbevare tasker/bagage i aflåste bokse. Det er gratis at låne en boks, mod et depositum på 10,00 kr.

Hvor kan jeg spise medbragt mad?
Medbragt mad kan nydes udendørs ved bordene på Museumsøen eller på plænen omkring museet.

Må jeg tage min hund med?
Hunde er velkomne på museets udendørsarealer, men må ikke medbringes Vikingeskibshallen.

Må jeg fotografere på Vikingeskibsmuseet? 
Vikingeskibsmuseets gæster er velkomne til at fotografere og filme til privat brug (fx feriefotos, fotos du deler på internettet etc.). Ønsker du at dele dine billeder med os eller andre besøgende, kan du tagge dem med #Vikingeskibsmuseet eller #VikingShipMuseum
» Læs mere om regler for fotografering her...

Kort over museet 
» Klik her for at hente et oversigtskort over museets område (pdf)...