Picnickurv til familier

Der er noget særligt og hyggeligt ved picnic i det fri

Når I besøger Vikingeskibsmuseet, kan I købe en picnickurv i Café Knarr med mad til hele familien, og der er også mulighed for at købe to-go sandwiches.

Maden er lækker ’Ny Nordisk Vikingemad’ og der er selvfølgelig også en lækker børnemenu.

En hyggedag på museet kan byde på mange aktiviteter for hele familien. Og når familien har været turen rundt på hele museet, set de 5 Skuldelevskibe i Vikingeskibshallen, oplevet bådebyggerne arbejde på bådeværftet og dystet i vikingelege, så er det tid til at få ny energi.

Bestil gerne picnickurven i god tid og aftal tidspunkt for afhentning i Café Knarr. Kurven kan udleveres i hele museets åbningstid, så kan derfor nydes både som frokost eller som tidlig aftensmad i det fri.

Det er også muligt, både at spise eller bestille mad to-go fra Café Knarr, uden at besøge Vikingeskibsmuseet, da der ikke kræves entré for at besøge Café Knarr eller Museumsbutikken for den sags skyld.

Der er en smuk udsigt over fjorden og masser af plads til leg og sjov på græsset foran museet, eller I kan vælge den moderne maritime stemning på bænkene i lystbådehavnen, når maden skal nydes.

Indhold og pris:

Picnickurv voksen: 189,-

Røget hellefisk
Frikadeller *G, L, N
Skinke
Nordisk hummus
Kålsalat med vinaigrette
Nordisk ost *L
Bærkompot
Rugbrød og surdejsbrød *G, L, N, K
Smør *L
Dagens kage *G, L, K
Kildevand

Vegetarisk alternativ: Salat med hummus
Vegansk alternativ: Salat med hummus (uden viniagrette pga. honning)

* (G) gluten, (L) laktose, (N) spor af nødder i mel, (K) kerner 

Picnickurv barn: 100,-

Frikadeller med remoulade og brød *G, L, N
eller Sandwich m. skinke og ost *G, L, N
Dagens kage *G, L, N
Kildevand

* (G) gluten, (L) laktose, (N) spor af nødder i mel, (K) kerner 

Tilvalg:

Kaffe +27,-
Sodavand/juice +25,-
Øl fra flaske/dåse (33cl) +40,-