Gæsteforskere og ph.d.-stipendiater

Vikingeskibsmuseet byder på ideelle studieforhold for gæsteforskere og ph.d.-stipendiater, der forsker i maritim kulturhistorie eller formidling. Vikingeskibsmuseet råder over Danmarks største maritimarkæologiske arkiv og bibliotek. Korte eller længere studieophold kan aftales med museets forskningskoordinator: 

Morten Ravn, PhD 

Email: mr(at)vikmus.dk 

Phone number: +45 51 20 21 17 

For tiden foregår følgende ph.d.-projekter i samarbejde med Vikingeskibsmuseet: 

Daniel Zwick, M.A.

Graduate School Human Development in Landscapes

University of Kiel
» Email...

Sammenfatning: The Limes Saxoniae remained a stable cultural frontier zone until the year 1147, when Danish and German princes managed to subdue the Slavic lands east of the Elbe lastingly in a joint maritime-terrestrial campaign. It was the first papally authorised crusading campaign contra Sclavos ceterosque paganos habitantes versus Aquilonem. This expeditio was a precedent and entered the history books as the Wendish Crusade, with many more campaigns to follow against the pagan Slavs, Prussians and Balts. The Baltic Sea formed part of this contested frontier zone between Catholic Europe and the last pagan nations and divided as much as connected the now emerging overseas enclaves of the former. Not only sea routes across the Baltic Sea, but river transport rose in importance in the densely forested lands of the east and presented almost the only viable means of access into the hinterlands – to the riches of Russia. This study focuses on the Baltic Sea and its river basins’ role in facilitating maritime logistics in the time of the northern crusades in general, and changes in shipbuilding in particular, especially the advent of the cog, which verification in the archaeological record is still disputed. Strikingly, with the fall of the Iron Curtain there is an interesting contemporary parallel, in that the Baltic Sea region has ceased to be a (political) frontier zone once again, which makes this subject topical. The shared cultural identity and heritage of the Baltic Rim, however, was not driven apart to a lasting effect by the Cold War. The foundation stone for its historical unity was laid with the “Europeanization process” in the wake of the crusades, which entailed Christianization (and the not so novel idea of a united Europe, yet under the auspices of Rome rather than Brussels), urbanization, the rise of a new civic class of patricians and early capitalism, culminating in the formation of the Hanseatic League. Significantly, the Teutonic Order was the only territorial power to become a member of the league, which gives already a glimpse on the importance of sea trade for the emerging crusader states, whose scope reached far beyond its initial military role.

Thomas Dhoop, M.A., MA

Centre of Maritime Archaeology

University of Southampton

» E-mail...

Sammenfatning: My research focuses on the impact of seafaring on urban geographies of medieval port cities and investigates the relevance of their urban legacies for city life today. It makes the case for an alternative approach to maritime space and aims to make a contribution to the interpretative framework of maritime locales and the historiography of medieval Europe. The focus lies on English port cities, emphasising the twelfth to fourteenth centuries, but frequently makes an explicit link back to present-day society. The study is driven by ideas and methodologies from the fields of archaeology and geography and has the ambition to formulate an interpretative framework for maritime locales that integrates land, water (or dry space and wet space) and human activities and regards space as the product of interrelated actor-networks, as fluid, and as continually under construction. Such a perspective is explored by working through case studies where the impact of seafaring is studied in a medieval urban context; researching the relationships between maritime technologies (e.g. ships, lighters, cranes, docks) and maritime spaces (e.g. waterfront, sailor town, fishers market) within the urban fabric of medieval cities. By doing this, it is not only my intention to contribute to our knowledge of how people in a medieval urban environment interacted with a maritime environment, but also to demonstrate the importance of heritage from the past when examining current – and considering future – developments in European port cities.

Følgende ph.d.-projekter er afsluttet: 

Jonas Abkjær Andersen, ph.d.

Institut for Miljø, Samfund og Rumlig Forandring 

Roskilde Universitet

» E-mail...  

Sammenfatning: Formålet med afhandlingen er at bidrage til at belyse relationerne mellem materialitet og narrativitet i en museal og kulturarvsmæssig kontekst i forhold til formidling. Det empiriske materiale stammer fra etnografiske feltstudier udført ved Vikingeskibsmuseet i Roskilde. Afhandlingen fremhæver tre udfordringer i museums- og kulturarvsforskningen. For det første er der inden for materialitetsfeltet uafklarede spørgsmål om stoflighed. For det andet er der uforløste diskussioner om narrativbegrebet. For det tredje er der oversete muligheder i at anvende en fænomenologisk tilgang til at undersøge materialitet og narrativitet. Igennem afhandlingen tages stilling til disse udfordringer. Stoflige kendetegn fremhæves og betydningen af det stoflige i formidlingen forklares teoretisk og analytisk. Narrativbegrebet kvalificeres med en diskussion og analyse af narrative niveauer i forbindelse med materialitet og stoflighed. Det forklares, og vises, at en fænomenologisk tilgang, med fokus på erkendelsens processer, er velegnet til at undersøge formidlingens måder at virke på. Afhandlingen konkluderer, at fortolkninger mellem materialitet og narrativitet i formidling er kendetegnet af vekslen og tvetydighed. Afhandlingen introducerer samtidigt et nyt begreb, mysterium, til at forklare formidling. Menneskers forhold til fortiden betragtes på denne måde som en higen efter indvielse i et mysterium, en indvielse der ikke finder sted.

Jörn Bohlmann, ph.d.

Program for Bygg og Miljø

Sør-Trøndelag University College & Norwegian University of Science and Technology, Trondheim 

» Kontakt...

http://independent.academia.edu/j%C3%B6rnbohlmanSammenfatning: Während bei der Rekonstruktion archäologischer Schiffsfunde das Befundmaterial als Quelle zu dienen vermag, stellt sich die Rekonstruktion der Segel historischer Boote und Schiffe häufig ungleich schwieriger dar; Segel können nur äußerst selten zum Umfang archäologischer Befunde gezählt werden. Erschwerend kommt hinzu, dass sich zum Segelmachen nur relativ wenig historische Schriftquellen finden lassen, u. a. deshalb, weil das Gewerk erst relativ spät in Zünften organisiert wurde. Dass sich historische Segel dennoch rekonstruieren lassen, wird am Beispiel eines skandinavischen Bootsfundes aus dem Beginn des 17. Jahrhunderts verdeutlicht. Am Beispiel eines nur ca. acht Meter langen Lastbootes wird aufgezeigt, dass neben Details des Bootsfunds auch zeitgenössische Zeichnungen und Gemälde als Quelle zur Rekonstruktion von Form und Größe der Segel anbieten. Eine Kombination von u. a. qualitativer und quantitativer Methoden zeigt bei der Rekonstruktion der Segel ihre Anwendbarkeit. Neben der Form und Größe der Segel eines kleinen Lastbootes des 17. Jahrhunderts lässt sich zudem deren handwerkliche Herstellung rekonstruieren. Hierbei dienen die seltenen Segelfunde der 1628 in Stockholmer Fahrwassern gesunkenen Vasa

als zentrale Quelle. Neben der Fragestellung nach den Gewebeaufbau und Qualität des Segeltuches gilt ein besonderes Augenmerk dem eigentlichen Handwerksprozess und der Verwendung einzelner Werkzeuge. Aus der Binnenperspektive des Handwerkes betrachtet –  der Verfasser ist gelernter Segelmacher – gelingt es festzustellen, dass Segel aus Leinen oder Hanf im 17. Jahrhundert kaum die aerodynamischen Profile aufweisen konnten, wie wir sie heute kennen. Verdeutlicht wird zudem, dass das heutige „traditionelle“ Segelmachen in enge Verbindung mit der industrialisierten Garn- und Segeltuchproduktion gebracht werden kann. Da bei der Rekonstruktion der handwerklichen Herstellung der Segel die Handwerksausbildung und berufliche Erfahrung des Verfassers Bedeutung zukommt, dient Michael Polanyis Modell des impliziten Wissens als wissenschaftstheoretischer Unterbau der Abhandlung. Polanyis Theorie um das implizite Wissen verdeutlicht, dass handwerkliche und akademische Tätigkeit einander nicht zwangsläufig ausschließen, sondern sich durchaus gewinnbringend miteinander verbinden lassen. 

Morten Ravn, PhD


Københavns Universitet 

» E-mail...

mr(at)vikmus.dkSammenfatning: I de skandinaviske vikingetidssamfund var skibet allestedsnærværende. Både politisk, ideologisk og økonomisk havde skibet en central rolle. Militært var skibet sammen med dets bevæbnede mandskab det grundlæggende middel til at opnå taktiske og strategiske mål. Afhandlingen sandsynliggør ressourcemæssige, organisatoriske og operationelle aspekter i forbindelse med bygning og brug af skibe anvendt til krigsførelse i 1000-tallets danske rige og fremlægger ny viden om den militære organisation specifikt samt samfundets organisation generelt.      

Forskellige fartøjstyper deltog i de militære operationer og krigsflåderne havde vidt forskellige størrelser. De små krigsflåder (op til 10 fartøjer) kunne sandsynligvis bygges og vedligeholdes af en enkelt stormand eller konge, mens bygning og vedligeholdelse af de mellemstore krigsflåder (op til 60 fartøjer) har krævet en særdeles magtfuld stormand eller konge. Det er derfor mere sandsynligt, at de mellemstore krigsflåder blev etableret som sammenslutninger af små krigsflåder. Etableringen af de store krigsflåder (over 60 fartøjer) var udelukkende mulig i kraft af sammenslutninger mellem stormænd og konge. Den militære organisation i 1000-tallets danske rige var baseret på sammenslutninger af stormænd, der stillede med krigsfolk og skibe, og via datidens ideologi blev det den militære organisations ideologiske doktrin at følge sin leder (dróttinn) i et stærkt fællesskab med sine våbenbrødre (félagi og drengr). Ud over ideologi blev gavegivning anvendt til at skabe sociale relationer og troskabsbånd, og for enkelte stormænd og konger var det muligt at tilvejebringe økonomiske ressourcer via møntomveksling (renovatio monetae) samt skatter og afgifter. Mange forskellige håndværk var involveret i skibsbygningen, og viden og kunnen blev udviklet og overført til næste generation via praksisfællesskaber. Det var fortrinsvis stormænd og konger, der via klienternes praksisfællesskaber tilvejebragte både arbejdskraft og råmaterialer, men måske blev enkelte små og mellemstore plankebyggede fartøjer bygget uafhængigt af stormænd og konger. De anvendte ressourcer var nøje udvalgte, og flere var sandsynligvis manipulerede, for eksempel via afbarkning og stævning. Endvidere er det sandsynligt, at enkelte ressourcer blev reserveret til skibsbygning, og at snekkestednavnene i nogle tilfælde skal ses som et udtryk for dette. Om bord på fartøjerne har mandskab og skib indgået i et dialektisk samspil, hvor skibets design har formet besætningens organisation og kommunikation. Praksis om bord på mandskabsskibene medvirkede til at skabe en stærk og velfungerende kampenhed. Styrken i 1000-tallets skandinaviske krigsførelse var de hurtige og uventede angreb, og midlet til at føre denne taktik ud i livet var skibet og dets bevæbnede besætning.

César Enrique Giraldo Herrera, PhD

Department of Anthropology, School of Social Science

University of Aberdeen

» E-mail... 

Sammenfatning: This thesis explores animic and perspectivist notions in the context of Nordic Seamanship with a biocultural framework. It examines the history, cosmologies, terminology, practices, physiology and phenomenology of Nordic crafts and arts of boat building, rope-making, seafaring and fishing. Rope-making, its molecular basis and the social organization in a boat reveal the way in which physical and social bodies coalesce in the harmonies of the differing intentionalities of their constituents, forming symmetric hierarchical structures, which are at the basis of Nordic egalitarian and individualistic society. Through the enskillment in seafaring and fishing, we explore the perspectival transformations involved in nausea; the development of sea-legs (the attunement to the rhythms of the sea), fishiness (empathy with the fish) and the meiths (a system navigation, perception and theorization of the coastal environment), showing the role of normal microbial biota in the perception and interactions with the environment. Based on the experience at sea, it is suggested that the ontologies developed through the interactions of seamanship constituted a cosmology that influenced the development of the Medieval Perspectivist theories in Natural Philosophy, Norse poetry and hermeneutics, which were means of secularization of pagan knowledge in the Nordic conversion to Christianity. Elaborating on some aspects of medieval perspectivist theory through their comparison with Amerindian animic theories and the biology of the eye it is suggested that its morphology entails an entoptic (inner-vision) microscopy, affording a means of visual perception and interaction with microbial entities. Finally, it is shown that animic notions about dwarves, spirits and gods are coherent with an ecological physiology that takes into account microbial sociality and their role, both in health and in disease, in our metabolism, perception and relations with the environment in particular ecological communities. In so doing, it demonstrates that animic perspectivist ontologies are compatible with a naturalism that takes into account intentionality as a generalized physical property constituent of beings and things, and therefore sociality as generalized characteristic of the interactions between beings/things in the environment.