Århus

Århus, eller Aros som byen hed i vikingetiden, er opstået omkring 900 tallet. Navnet betyder ”åens munding”, og henviser til byens beliggenhed lige ved udmundingen af Århus Å. Beliggenheden ved Århus ådal gjorde byen til et nøglepunkt i Jylland. Adam af Bremen nævner byen i 1070erne, og omtaler den som en central søfartsby, hvorfra der sejles til Fyn, Sjælland, Skåne og Norge.

Ådalen ved Århus har haft stor betydning for byens opblomstring. Stedet har været et trafikalt knudepunkt og har givet optimale betingelser for handel.
I nutidens Århus by ligger gaden Immervad stadig, som henviser til det gamle vadested over åen. Vadestedet skabte en naturlig færdsel gennem området, da ådalen var besværligere, at komme over længere inde i landet.

Byens placering og udseende
Omkring byen blev allerede i 900-tallet anlagt en vold. Volden er så vidt muligt lagt op ad naturlige vandløb, der fungerede som voldgrave. Volden er udvidet to gange: Sikkert en gang i 1000-tallet og en gang i 1100-tallet. I sin endelige udformning har den været 20 meter bred og omkring 4 meter høj.

Inden for volden dækker byen et areal på ca. 6 hektar. Det er svært at sige noget præcist om bebyggelsens karakter og byplan, fordi de fleste rester af huse for længst er rådnet bort eller ødelagt af senere tiders byggerier. På indersiden af byvolden har man fundet rester af en vej belagt med træplanker, som menes anlagt i 1000-tallet.

Model af Århus i vikingetiden. Foto: Moesgård Museum
Model af Århus i vikingetiden.
Model af Århus i vikingetiden. Foto: Moesgård Museum
Foto: Moesgård Museum

Placeringen af Århus midt på Jyllands østkyst vendt mod øerne og området om Kattegat er strategisk velvalgt. Som handelsby var det selvfølgelig en god placering, men måske har byen også været vigtig som tilholdssted for flåden. Man har kun få arkæologiske fund fra byens søfart, men i de skriftlige kilder kan man finde beskrivelser af krigshandlinger i og omkring Århus. I 1100-årene er Århus også krigshavn for Magnus i slaget mod Erik Emune, og Århus er mål for en del overfald fra vendernes side og udvidelserne af volden skal sikkert ses i denne sammenhæng.

Meget tyder på at der har været en magtfuld mand i byen. Byvoldens bygning er et arbejde, der har krævet mange folk og materialer, og må være sat i gang efter ordre fra kongen.

Århus har ikke som Ribe og Hedeby været et stort internationalt handelscentrum, men har primært været baseret på den lokale handel og har haft sine udadrettede handelsinteresser i områderne langs Kattegat og evt. Østersøen, sådan som Adam af Bremen nævner det i 1070. Dette understøttes af, at fund fra Vesteuropa er forholdsvis fåtallige i Århus.

Kirken

Skriftlige kilder nævner flere gange Århus i forbindelse med kirkelige affærer. Første gang i 948, hvor Århus’ biskop deltog i et stort kirkemøde i Ingelheim i Tyskland sammen med bisper fra Ribe og Slesvig. Det er dog tvivlsomt, om disse bisper reelt sad som bisper i Danmark. I Århus er der tegn på tidligt kirkebyggeri; måske en trækirke anlagt vest for byvolden - der hvor Vor Frue Kirke ligger i dag. Denne trækirke har sikkert været udskiftet gentagne gange. For eksempel ved vi, at Harald Hårderåde under et overfald på byen i 1050 nedbrændte kirken. Omkring 1060 blev byen igen bispesæde under Sven Estridsen. Biskoppen hed på det tidspunkt Kristian, og han deltog i angrebet på England i 1069. Kirkens mænd var også magtfulde mænd udenfor kirken og deltog som regel i kongens felttog.

Fakta: I slutningen af 1000-tallet byggede man en stor og prægtig domkirke i marksten og frådsten viet til de søfarendes værnehelgen St. Nikolai, ca. 45 meter lang og 12 meter bred. Rester af kirkens mure står stadig som en del af Vor Frue Kirke i dag, og kirkens krypt fandt man næsten intakt, da man i 1955 gennemførte en udgravning under Vor Frue kirkes kor.

"Maskestenen" er i dag udstillet på Moesgård Museum. © Moesgård Museum.
"Maskestenen" er i dag udstillet på Moesgård Museum. © Moesgård Museum.

Runesten

Der er fundet ikke mindre end 6 runesten i Århus og omegn, hvoraf de fem er bevaret. Teksterne på stenene minder om andre runetekster: Et eller flere personnavne nævnes som dem der rejste stenen, og den rejstes til minde om en far, bror eller en frænde (ven). Enkelte kommentarer om personens sindelag eller om årsagen til hans død forekommer også. På en af Århusstenene er forsiden dekoreret med en kæmpe ansigtsmaske med vrængende mund, strittende skæg og store runde øjne. Motivet er kendt fra andre fund og kan være et hedensk symbol, selvom stenen dateres til omkring år 1000. Stenen må have været rejst for en temmelig betydelig mand, idet teksten slutter med ”han fandt døden….da konger kæmpede”.

Barbara Højlund & Frederik Schildt Nabe-Nielsen