Presserum

Havhingsten indtager Berlin

Havhingsten besøger Berlin for at skabe opmærksomhed omkring åbningen af Vikingeudstilling 'Die Wikinger', der er er skabt i et samarbejde mellem Museum für Vor- und Frühgeschichte i Berlin, British Museum i London og Nationalmuseet i København.

Vikingeskibsmuseet viser i forlængelse af 'Die Wikinger' udstillingen 'Schiffe der Wikinger', hvor bådebyggere bygger en rekonstruktion af en mindre båd fra vikingetiden.
Begge udstillinger vises i udstillingsstedet Martin-Gropius-Bau i Berlin fra 10. september 2014 til 4. januar 2015.

Udstillingerne åbnes den 9. september af Hendes Majestæt Dronningen og Tysklands Forbundspræsident, Joachim Gauck, der sammen også besøger Havhingsten. Dronningen var 'gudmor' ved Havhingstens søsætning i 2004 og har siden sejlet med skibet flere gange, senest i 2012.

Havhingsten holder åbent skib ud for adressen ’Schiffbauerdamm 19’ fra den 7. – 14. september dagligt kl. 10.00 – 19.00, dog ikke tirsdag den 9. september, hvor skibet er lukket for publikum fra kl. ca. 13.00 i forbindelse med Hendes Majestæt Dronningens og Tysklands Forbundspræsident, Joachim Gaucks besøg på skibet.

Vikingeskibsmuseets preseansvarlige er behjælpelige med med information, og viser gerne rundt på Havhingsten. Se venligst kontaktinformation i højre side.

Pressefotos:

Herunder finder du et udvalg af billeder af Havhingsten. Klik på linkene under de viste billeder for at hente dem i højopløst/printvenligt format.

Billederne tilhører Vikingeskibsmuseet og må kun anvendes i direkte forbindelse med redaktionel presseomtale  af Havhingsten, jubilæumstogtet og vikingeskibsmuseet i Roskilde
Anden brug af billederne skal aftales med Vikingeskibsmuseets billedarkiv.

Angiv altid Vikingeskibsmuseet/fotograf navn som byline.

Reproduktionsbetingelser

Alle billeder er omfattet af følgende reproduktionsbetingelser:

  • Copyright af optagelser forbliver Vikingeskibsmuseets.
  • Ved al offentliggørelse skal fotografens navn og Vikingeskibsmuseets copyright anføres på denne måde: Copyright: Vikingeskibsmuseet i Roskilde. Foto: Werner Karrasch.
    Copyright: Vikingeskibsmuseet i Roskilde. Illustration: Søren Nielsen
  • Billederne må ikke videresælges, kopieres eller udlånes til tredjemand uden Vikingeskibsmuseets skriftlige tilladelse. 
  • Billeder på Internettet skal publiceres i lav opløsning. Publikationstilladelsen gælder kun for den aftalte periode, maksimum 1 år.
  • Billederne må ikke udsættes for sammenklipning, sammenkopiering eller elektronisk manipulation uden Vikingeskibsmuseets skriftlige tilladelse.

Dronningen og Forbundspræsident Gauck gæster Havhingsten i Berlin 9. september 2014

Dronningen og Forbundspræsident Gauck åbner 'Die Wikinger' i Berlin 9. september 2014

Havhingsten i Berlin september 2014

Afrejsen fra Roskilde den 3. september 2014