Vikingetidens krigsførelse i Norden var primært baseret på amfibiske militæroperationer. Langskibene blev anvendt til hurtigt og effektivt at landsætte et bevæbnet mandskab og via overraskelsesangreb og plyndring, at sikre en taktisk militær sejr. På det operationelle plan blev både mandskabsskibe og lastskibe brugt til at transportere krigsfolk og tros. I forbindelse med større militæroperationer sikrede flåden formentlig desuden, at forsyningslinjer kunne opretholdes.
De lange og smalle skibe, den militære kontekst hvori de blev anvendt, samt den relativt set meget begrænsede plads om bord, har stillet særlige krav til arbejdsforhold, organisation og kommunikation. Flere højmiddelalderlige tekster, heriblandt særligt den norske lovtekst, Gulatingsloven, beretter detaljeret om organisation om bord på ledingsskibene. Hvor af nogle formentlig har været langskibe. Af disse lovtekster og andre skriftlige kilder kan det læses, at disciplin og en hierarkiskbaseret orden har hersket om bord på højmiddelalderens krigsskibe (Gulatingslovi: 268-284).
Undersøgelsens problemstillinger
Når der i dag bedrives sejlads med rekonstruktioner af 1000-tallets langskibe kan en række forskellige organisatoriske og kommunikative problemstillinger genopleves:
· Hvilke forhold besværliggør kommunikation om bord på et langskib?
· Hvordan bliver kommunikationsproblemer løst om bord på Havhingsten fra Glendalough? Og kan disse løsninger også have været valgt af en besætning i 1000-tallet?
· Hvordan påvirker de kommunikative muligheder og begrænsninger udførelsen af arbejdsopgaverne om bord på Havhingsten fra Glendalough? Og kan noget lignende tænkes at have været gældende for en besætning om bord på et af 1000-tallets langskibe?