Ofte stillede spørgsmål 

På baggrund af afholdte arrangementer, herunder informationsaftenen den 12. november 2019 og jubilæumsaftenen den 17. august 2019, har vi samlet de spørgsmål vi oftest bliver stillet. Finder du ikke svar på dine spørgsmål, er du velkommen til at sende os dit spøgsmål ved hjælp af formularen nederst på siden. 

Generelle spørgsmål

Da Kulturministeren i august 2018 ophævede fredningen af Vikingeskibshallen, bortfaldt de restriktioner, som indtil da har hindret museet i at foretage forandringer af bygningen. Museet arbejder i øjeblikket sammen med en række rådgivere for at finde den bedste løsning til at sikre fremtidens gode museumsoplevelse.

Vikingeskibsmuseet samarbejder med en række rådgivere og eksperter, som bidrager til at sikre, at det nye museum kan modstå vindpåvirkning, vandstandsstigning, stormflod mv. på betryggende måde. Det gælder både for museumsøen og den bygning, der fremadrettet skal beskytte Skuldelevskibene. Selve placeringen og udformningen af en fremtidig bygning kendes først, når der har været afholdt en arkitektkonkurrence og et vinderprojekt er fundet. Klimasikring vil indgå som et krav i arkitektkonkurrencen.

Vi kender ikke omkostningerne ved et nyt museum, da projektet endnu ikke er fastlagt. Museet har fået bevilliget 150 mio. kr. via finansloven samt 25. mio. kr. fra Roskilde Kommune til projektet, og vi er i dialog med en række større danske fonde om støtte. Først når denne dialog er afsluttet, fastlægges den samlede beløbsramme for det nye museum.

Spørgsmål om Vikingeskibshallen

Museets identitet udspringer af Vikingeskibshallens arkitektur og udtryk, og vi synes, lige som mange andre, at det store og smukke indre rum er noget helt unikt. Men den eksisterende hal kan ikke længere kan beskytte vikingeskibene, og derfor har vi fokus på at skabe en høj arkitektonisk værdi i et nyt museum. Vi har gennem de seneste 15 år forsøgt at opnå finansiering og tilladelse til et renoveringsprojekt – men desværre uden held.

Det korte svar er, at broer er bygget til at stå i vand. Det er Vikingeskibshallen ikke. Den er bygget efter standarder brugt i 1960’erne, og som på en række områder har vist sig problematiske; hvilket også er tydeligt i andre byggerier fra samme periode.

Der er delte meninger om, hvorvidt Vikingeskibshallen kan reddes. Det grundlæggende problem er, at hallen ikke længere kan beskytte skibene, og dermed giver det ikke mening at bibeholde Vikingeskibshallen i sin nuværende form, da bygningens fredningsværdi netop findes i samspillet mellem bygningen og skibene. Dette understreges af Det Særlige Bygningssyn (Kulturministerens rådgivende udvalg i spørgsmål om bygningsfredning) der udtaler at ”uden skibene giver bygningsværket ingen mening”.

Se svaret ovenfor.

Problemerne i Vikingeskibshallen er desværre meget omfattende. Udover vægge og tag er membranen under gulvet utæt, og der trænger vand op nedefra. Det vil derfor ikke være muligt at bevare det indre rum i Vikingeskibshallen, som vi kender det i dag. I udviklingen af et nyt museum er der fokus på at skabe en høj arkitektonisk værdi for at videreføre nogle af værdierne fra den eksisterende hal.

Nej. Gennem de sidste 10 år har Vikingeskibsmuseet brugt 24,4 mio. kroner - i gennemsnit 2,4 mio. om året - til bygningsdrift, vedligeholdelse og udbedring af skader på Vikingeskibshallen. Derudover har museet gennem de sidste 15 år stillet en række forslag til renoveringer og udbedringer, som er blevet afvist af myndighederne under henvisning til den fredning, som bygningen var underlagt.

Denne er besvaret via 'Er det ikke kun Vikingeskibshallens vægge og tag, der fejler noget? Ville man kunne bevare det indre rum?' og 'Har ICOMOS ikke udtalt, at Vikingeskibshallen sagtens kan reddes?' længere oppe

Spørgsmål om Skuldelevskibene

Nej, ikke som en helhed. Skuldelevskibene er uerstattelig dansk kulturarv, og Vikingeskibshallen er den ”montre”, der skal passe på skibene. Det kan hallen desværre ikke længere gøre på betryggende vis. Klimaforandringerne gør desuden, at de seneste krav til sikring af skibene mod fx højvande og stormflod, er skærpet i en sådan grad, at den eksisterende hal ikke på nogen måde kan opfyldes i disse.

Spørgsmål om forhold for naboer og borgere

Ja. Museet har allerede afholdt informationsmøder, og inviterer løbende til dialog med naboer og borgere i Roskilde. (Se mere her). Et nyt museum kræver en ny lokalplan, og i den forbindelse vil Roskilde Kommune afholde en offentlig høring. Museet samarbejder tæt med kommunen om at skabe et folkested, der giver liv på havnen, adgang til vandet og inviterer til at mennesker mødes

Vi kender først den præcise placering og udformning af det fremtidige museum efter arkitektkonkurrencen, hvorfor det på nuværende tidspunkt ikke er muligt at sige noget om betydningen for de enkelte grundejere. Vikingeskibsmuseet arbejder med en ambition om at bidrage til et endnu mere attraktivt havneområde, ligesom det var tilfældet med åbningen af Museumsøen i 1997. Derfor forventer vi, at det nye museum vil have en positiv indvirkning på hele havneområdets attraktivitetsværdi.

Vikingeskibsmuseet arbejder tæt sammen med Roskilde Kommune om, hvordan museets behov kan kombineres med at bevare åbenhed og offentlig adgang til havnen og fjorden. Sammen med kommunen ser vi på flere placeringsmuligheder, men der er endnu ikke truffet beslutning om hvilke områder, der kan inddrages i projektet. Når der foreligger et forslag, vil det blive offentliggjort på et informationsmøde, inden museet og byrådet træffer den endelige beslutning.

Vi afventer arkitektkonkurrencen og ser hvilke projektforslag, der kommer ind – ikke mindst i forhold til, om der skal anlægges flere kanaler i området. Generelt skal det sikres, at projektforslaget ikke øger risikoen for oversvømmelser, både for museet, naboer og øvrige omgivelser. Klimasikring vil også indgå som et krav i arkitektkonkurrencen.

Ja. I udviklingen af et nyt museum arbejdes der fortsat med både offentlig adgang til fjord og havn samt et udendørs museumsområde, der vil kræve billet.

Nej desværre. DHI har bistået museet med beregninger af den fremtidige vandstandsstigning. Heraf fremgår det, at havvandsstigningen er på 3 mm. pr år, mens landhævningen kun er på 1,2 mm. pr år. Dermed stiger vandstanden 2½ gange hurtigere end landhævningen.

Fik du ikke svar på dit spørgsmål?

Fandt du ikke den information du søgte er du meget velkommen til at kontakte os. Udfyld formularen nedenfor og send os dit spørgsmål, så vender vi tilbage hurtigst muligt.