Oplev Vikingeskibsmuseet
Vikingeskibsmuseet tilbyder enestående oplevelser for familier, grupper og firmaer. Her er noget for store og små, til vands og til lands.
Planlæg jeres næste oplevelse lige her og få en spændende dag på Vikingeskibsmuseet.
Vi glæder os til at byde jer velkommen!
Entrébilletter og sæsonkort
Besøg Vikingeskibsmuseet
Gå direkte til sejladsbilletter, hvis I også skal ud at sejle.
Sejlture på Roskilde Fjord
Sejl som en viking med årer og råsejl
Sejladsbilletter sælges inklusiv entré til museet
Gruppebesøg
Planlæg dit næste arrangement
Vi tilbyder også private rundvisninger, teambuilding, gruppesejladser og meget mere.
Book rundvisning
Vikingemuseet tilbyder guidede rundvisninger på dansk, engelsk og tysk. Vore guider er historie- eller arkæologistuderende.
Book kursus
Prøv selv kræfter med at sejle et vikingeskib efter datidens unikke råsejlsteknik. Vikingeskibsmuseet afholder kurser i sommerhalvåret.
Firmabesøg
Lad vikingerne sætte deres aftryk på afdelingsmødet eller sommerudflugten under en unik naturoplevelse i et vikingeskib på Roskilde Fjord - til gavn for fællesskabet.
Aftalevilkår
Booking af arrangementer på Vikingeskibsmuseet sker ved direkte henvendelse til museets bookingafdeling.
Telefon +45 46300253
Mail på booking(at)vikingeskibsmuseet.dk
Bookingformular
- Aftaler betragtes som bindende, når museet har fremsendt en ordrebekræftelse.
- Aflysning/reduktion skal ske skriftligt til booking(at)vikingeskibsmuseet.dk.
- Aflysning/reduktion af arrangementer kan ske uden omkostning frem til fire uger før arrangementets start.
Aflysning frem til to uger før arrangementets start opkræves 50% af arrangementsprisen, herefter opkræves fuld pris.
- Reduktion af deltagerantal svarende til færre end 10% accepteres uden omkostning frem til arrangementets start.
- Reduktion af deltagerantal svarende til flere end 10% følger museets vilkår for aflysning.
- Ved arrangementer, der inkluderer flere forskellige ydelser, gælder museets generelle vilkår for de samlede ydelser.
- Aflysning som følge af helt ekstreme forhold uden for parternes kontrol (force majeure) kan ske vederlagsfrit.
- Ved manglende fremmøde (no show) har museet krav på fuld pris for hele arrangementet.
- Rabatter kan ikke kombineres.
- Gavekort købt på Vikingeskibsmuseet kan kun bruges på Vikingskibsmuseet - ikke til køb online, herunder aftensejladser, dagskurser mv.
- Entré reguleres altid i forhold til det faktiske antal fremmødte på arrangementsdagen.
- For reservation af mødelokale samt ved booking af sejladser og rundvisninger opkræves et reservationsgebyr på 1000 kr.
- Reservationsgebyr modregnes ved endelig afregning efter afholdt arrangement.
- Reservationsgebyr refunderes ikke ved aflysning.
- For aftaler, der overstiger i alt 25.000 DKK, skal der betales et depositum på 50% af det totale beløb 3 måneder før afholdelse af arrangement.
- Depositum modregnes ved endelig afregning efter afholdt arrangement.
- Depositum refunderes ved afbestilling senest 4 uger inden arrangementet. Depositum refunderes ikke ved afbestilling mindre end 4 uger inden arrangementet.
- I særlige tilfælde kan der forekomme opkrævning af ekstra depositum. Refusion af denne del af depositummet aftales pr. arrangement.
- Ved bookinger, der inkluderer sejlads, forbeholder museet sig ret til at aflyse, såfremt sejladsen ikke kan gennemføres. I sådanne tilfælde vil der ikke blive opkrævet betaling for sejladsen.
- Ved bookinger, der inkluderer sejlads, gør vi opmærksom på, at sejladser gennemføres i både regn og blæst, så længe sikkerheden tillader det, og der ydes ikke refusion, hvis gæsten selv ikke ønsker at deltage. Det er ligeledes gæstens eget ansvar at være passende påklædt efter vejrlig, og der ydes ikke refusion pga. evt. ubehag v. forkert/for dårlig/mangelfuld påklædning.
- Ved bookinger, der inkluderer sejlads, forbeholder museet sig ret til at aflyse, hvis gæsterne ikke overholder de gældende krav til museets sikkerhed om bord. I sådanne tilfælde vil der blive opkrævet betaling for sejladsen.
- Ved bookinger, der inkluderer gruppesejlads, betales en startpris svarende til minimum 8 voksne personer, uagtet at gruppen eventuelt omfatter færre personer.
- Afbestilling af forplejning fra Café Knarr bestilt til flere end 20 personer kan uden omkostning ske frem til to uger før, arrangementet skal afholdes. Herefter gælder museets generelle vilkår.
- Afbestilling af forplejning fra Café Knarr bestilt til færre end 20 personer kan uden omkostning ske frem til én uge før, arrangementet skal afholdes. Herefter opkræves fuld pris.
- Reduktion i antal gæster følger museets generelle vilkår.
- Ved bordreservation eller ved selskaber i Café Knarr, er det kun muligt at betale samlet.