Sejldage - bådenes brug

Vikingeskibsmuseet fortsætter sommerprogrammet med 'sejldage - bådenes brug' fra den 20. - 24. juli. Hele sommeren sætter vi på skift særligt fokus på de forskellige håndværk, der omgiver den nordiske båd.

I håndværkerdagene er der ekstra god tid til at dykke ned i de traditionelle, maritime håndværk, vi arbejder med på Vikingeskingeskibsmuseet. 

Alt efter, hvornår du besøger museet, kan du gå i krigertræning, blive klogere på bådebygning eller møde smeden.

20. - 24. juli: Sejldage - bådenes brug

Vi fortsætter sommerprogrammet med sejladage, hvor du kan deltage i aktiviteter ombord på museets skibe.  

Kom om bord i Vikingeskibsmuseets vikingeskibe, mens de ligger i havn. Her kan du deltage i aktiviteter om bord på krigsskibet, handelsskibet og fiskerbåden og lære om, hvordan livet var til søs i vikingetiden.

Der er dagligt en Craftsman's Talk - på engelsk - kl. 11.30, og der er særlig workshop kl. 14.00.

Der er masser af spændende håndværkerdage sommeren igennem, og du kan se hele det store sommerprogram her ...

Af: Rikke Tørnsø Johansen