300 år gammelt skibsror fundet under opførelsen af Kriegers Flak havmøllepark

Under arbejdet med at klargøre Kriegers Flak til Vattenfalls nye havmøllepark er der fundet flere genstande, formentlig fra 16-1800-tallet, som marinarkæologer nu har bjærget og er ved at undersøge nærmere. Her bjærges et 8,30 meter langt ror. Foto: Vikingeskibsmuseet.

Under arbejdet med at klargøre Kriegers Flak til Vattenfalls nye havmøllepark er der fundet flere genstande, formentlig fra 16-1800-tallet, som marinarkæologer nu har bjærget og er ved at undersøge nærmere.

Hvad der nøjagtigt skete dengang i 1700-tallet, da et skib mistede sit ror på Kriegers Flak i Østersøen, får vi sandsynligvis aldrig opklaret, men efter at marinarkæologer fra Vikingeskibsmuseet i Roskilde er dykket ned og har hævet roret, har de nu et bedre billede af, hvilken type skib der er tale om.
Det 8,30 meter lange ror blev fundet på 28 meters dybde og vejer 1,2 tons. Roret har øverst en karakteristisk fremadbøjet afslutning med tre runde ornamenter ovenover rorpinden. 

”Da vi så rorhovedet på Vattenfalls videooptagelser, gik vi i gang med at prøve, om vi kunne finde et lignende ror i historiske bøger med beskrivelser og tegninger", fortæller Mikkel Thomsen, museumsinspektør og arkæolog på Vikingeskibsmuseet, som har ansvaret for fund til havs i Østdanmark, der kan være over 100 år gamle og dermed være omfattet af museumslovens beskyttelse. "Og heldet var med os, da vi i et svensk værk fra 1768 med konstruktionstegninger af skibe fandt et ror, som passer nøjagtigt med det, vi nu har bjærget. Skibet i bogen kaldes en Hållensk Hummer Hukare – en ”hukkert”. Men rorhovedets karakteristiske ornament kendes også fra både fund og samtidige afbildninger tilbage fra 1600-tallet; for eksempel på den mere kendte skibstype 'fløjten'. Begge skibstyper var i 1700-tallet uhyre udbrede til transport af varer fra for eksempel Amsterdam til byerne ved Østersøen”.

Fakta: Træets stregkoder hjælper med datering
Nu går arbejdet videre for arkæologerne med at finde ud af en mere nøjagtig datering af fundene. Det vil bl.a. ske ved en såkaldt årringsdatering, hvor en prøve udtaget fra hvert objekt sammenlignes med noget, der svarer til et ”stregkode-bibliotek” af årringe fra for eksempel Norden, Holland og England. Hvis man er heldig, kan man finde et match og dermed sige, hvor og hvornår tømmeret er fra.
En anden metode til at finde ud af, hvilket land skibet kommer fra, er ved at tjekke de nøjagtige dimensioner og se, om de passer med for eksempel engelske, hollandske eller svenske måleenheder.

Fra lavvandet ankerplads til Danmarks største havmøllepark

”Vi mener, at Kriegers Flak på grund af de forholdsvis lave vanddybder kan være benyttet som ankerplads, hvor man i dårligt vejr ventede på at kunne gå op igennem Øresund. Skibet kan også have været del af de hyppige engelske konvojer i området omkring 1800. Der ligger nemlig påfaldende mange ankre i det forholdsvis lavvandede område”, siger Morten Johansen, som ligeledes er museumsinspektør og arkæolog, og selv var en af dykkerne på roret.

Ved Vattenfalls undersøgelse blev der foruden roret fundet et såkaldt sidesværd fra et andet skib og fem ankre. To af dem havde stadig en lang ankerkæde på. De blev flyttet på havbunden for at give plads til Vattenfalls arbejde.
At Kriegers Flak er blevet finkæmmet for historiske genstande skyldes udelukkende, at Vattenfall på flakket er gået i gang med at opføre det, der med sin kapacitet på 600 MW bliver Danmarks største havmøllepark, når den er i fuld produktion inden udgangen af 2021.

Fakta: Hvad sker der med genstandene?
De genstande, der ikke ligger i vejen for vindmølleparken, men skal blive liggende i havet, bliver omgivet af en beskyttelseszone, mens der er tre muligheder for de genstande, der er blevet bjærget, hvis de vurderes at være bevaringsværdige, når Vikingeskibsmuseets arkæologer har samlet alle data om dem: 
Enten bliver genstandene konserveret og optaget i et museums samling, hvor de eventuelt kan blive udstillet, eller man kan vælge at genbegrave genstandene i havet eller i fugtige aflejringer på land. Endelig kan genstandene blive kasseret. Særligt i sidstnævnte tilfælde er det vigtigt, at delene er grundigt opmålt og beskrevet, så man digitalt kan forene dem med resten af skibet, hvis man på et tidspunkt finder det. Den digitale 3D-opmåling kan desuden danne grundlag for virtuel udstilling og anden formidling.

Miner, bomber og historiske skibsdele

Senior geofysiker Dorthe Reng Erbs-Hansen, som er Vattenfalls ansvarlige for havbundsundersøgelserne, forklarer:
”Enhver havmøllepark skal igennem en forundersøgelse af havbunden for bl.a. at afklare, om der findes genstande fra fortiden, som er mere end 100 år gamle og derfor beskyttet af Museumsloven.
På Kriegers Flak har Energinet stået for forundersøgelsen af hele området, men da vi undersøgte havbunden i de specifikke områder, hvor møllerne skal stå, for ueksploderede miner og bomber, fik vi foruden en tysk dybvandsbombe og en morter også andre markeringer på ting af metal. Nogle af dem blev, bl.a. fordi de bestod af træ og metal sammen, af specialisterne på det skib, der foretog undersøgelserne, vurderet som sandsynlige kulturarvsobjekter og informationer om dem sendt til Vikingeskibsmuseet”. 

Ifølge arkæologerne er området ved Kriegers Flak nu et af de mest velundersøgte områder på den danske havbund. Med de netop overståede undersøgelser er i alt 118 mulige kulturhistoriske objekter besigtiget og af dem er 22 potentielle fortidsminder. Tre genstande er bjærget; roret, sidesværdet og en mast, der blev bjærget forud for opførelsen af parkens ene transformatorstation, og to ankre er som nævnt flyttet udenfor det område, som anlægsarbejdet vil påvirke. 
Det arkæologiske arbejde er nu gennemført, og Vikingeskibsmuseet indstiller til Slots- og Kulturstyrelsen, at området frigives; dog undtaget en række friholdelseszoner omkring de konstaterede, men ikke bjærgede, fortidsminder. 
”Vattenfall har gjort præcis det, de skulle, og vist os, hvad de fandt under jagten på eksplosiver. Det er et skoleeksempel på et godt samarbejde imellem myndighederne og bygherrer”, understreger Mikkel Thomsen.

Fakta om Kriegers Flak havmøllepark
•    Med en produktionskapacitet på godt 600 MW vil Kriegers Flak være Danmarks største havmøllepark
•    Havmølleparkens produktion svarer til 600.000 danske husholdningers årligt elforbrug
•    De 72 møller har hver en totalhøjde på 188 meter, og hvert fundament vejer op til 800 tons
•    Vindmølleparken ligger i Østersøen 15-40 kilometer fra den danske kyst


Oprettet af Vattenfall og Vikingeskibsmuseet