Det er en absolut sammensat flok mennesker, som udgør besætningen på ”Havhingsten fra Glendalough”. Mange nationer, mange typer: plyssede soldater, langhårede svenskere, mænd med perler i skægget og solglad dansk ungdom.
Men når Havhingsten buldrer over havet på sin vej hjem til Roskilde, ser man ofte midt i dette brogede billede en nobel 69-årig herre diskret i baggrunden med begge ben solidt plantet på dørken. Hele tiden betragtende og ind i mellem spørgende til besætnings arbejde med hal og reb og det lange krigsskibs øvrige manøvrer. Ind i mellem kan man se han tage en tørn ved roret.
Eller man ser samme mand stå bag i en af følgeskibets store gummibåde med 20-25 knobs fart gennem velvoksne bølger på vej til og fra Havhingsten i rum sø eller i havn.
Navnet er Niels C. Roelsen. Erhvervsmand. Tidligere underdirektør i Tuborgfondet og nu pensionist. Han har et særligt forhold til forsøgsprojektet Havhingsten. Og det er ingen overdrivelse, når han bliver kaldt for en meget central figur bag tilblivelsen af Havhingsten og dermed virkeliggørelsen at hele det mangeårige videnskabelige projekt, som foreløbig kulminerer, når Havhingsten kommer hjem til Roskilde den 9. august efter en tur på 1400 sømil.
Niels C. Roelsen er inviteret med på togtet og bor sammen med projektsekretariatet ombord på Cable One, følgeskibet der af sikkerhedsgrunde følger Havhingsten. Niels C. Roelsen pendler dagligt mellem følgeskib og det lange krigsskib. Han opholder sig ofte timer ombord i rum sø.
Men denne historie starter i virkeligheden for 13 år siden.
En dag i 1995 modtog Niels C. Roelsen en ansøgning, da han var leder af Tuborgfondet. Vikingeskibsmuseets i Roskilde ville bygge et skib i 1:10 hvilket svarer til en model på tre meter af Skuldelev 2, skibet der senere blev til Havhingsten. Augustinusfonden havde allerede givet 150.000 kroner og spørgsmålet var, om Tuborgfondet ville gå ind med det samme beløb. Det samlede budget var på 300.000 kroner.
Niels C. Roelsen fortæller:
”Vi gik ind med de 150.000 kroner. Det var elementært spændende og videnskabeligt set vigtigt at se et skib fra fundene ved Skuldelev blive til en model. Man havde jo kun udgravet godt 20 procent af resterne af Skuldelev 2. Jeg kunne ikke lade være med at følge med på sidelinjen. Modelbyggeren Morten Grønbech var lidt af en kunstner og en følsom mand. Pludselig var der dødsfald i hans familie og han måtte holde en pause. Det betød kun, at forventningens glæde blev det større og udbetalingen af pengene fandt faktisk først sted i 1998, da modellen var færdig efter hele tre år. Tegningerne blev lavet af rekonstruktør Erik Andersen”.
”Dagen oprandt da formanden for Tuborgfondet, direktør Poul Svanholm, overrakte pengene til museet. Jeg så modellen og blev særdeles begejstret, blandt andet over den fantastiske detaljeringsgrad. Det gik jeg så rundt og tænkte lidt over. Da jeg senere havde et møde med vikingeskibsmuseets nuværende direktør, Tinna Damgård-Sørensen, opfordrede jeg hende til at indsende en meget velbegrundet ansøgning til Tuborgfondet. Jeg foreslog kort og godt, at de byggede Havhingsten i fuld størrelse. Jeg understregede, at budgettet skulle være realistisk, så projektet var sikker på at blive gennemført, uden at der skulle tilføres yderligere midler. Vi fik en ansøgning fra Vikingeskibsmuseet. Den var på 10 millioner kroner”.
”På den baggrund aflagde Tuborgfondets bestyrelse og jeg i 1999 et besøg på Vikingeskibsmuseet. Vi blev modtaget af museumsdirektør Tinna Damgård-Sørensen og den tidligere direktør Ole Crumlin Pedersen. Efter et velforberedt foredrag, omvisning og forelæggelse af projektet med bygningen af Havhingsten i fuld størrelse samledes bestyrelsen i et separat lokale på museet. På stedet besluttede man med den daværende formand Walther Paulsen i spidsen at give bevillingen på 10 millioner kroner. Det største beløb Tuborgfondet nogen sinde har bevilget”.
”Pengene udbetalte vi i rater. To millioner kroner om året i årene 2000 – 2004. Imens byggede man skibet. Byggeriet begyndte 1. august 2000 og skibet blev søsat den 4.september 2004”.
”Jeg fulgte byggeriet tæt, ikke fordi Tuborgfondet ønsker at kontrollere sponsoraterne, slet ikke, for en bevilling er baseret på tillid. Vi stiller ingen betingelser og har ingen kontrolforanstaltninger. Det var min personlige intense interesse for projektet, som drev mig. Det skred frem forbløffende planmæssigt med meget få tekniske problemer. Og budgettet holdt, så alle var glade”.
”Faktisk blev projektet gennemført stort set uden problemer overhovedet. Så allerede på dette tidspunkt kunne vi fra Tuborgfondets side sige til os selv, at det var en fornuftig beslutning, vi havde taget. Og det hænger fint sammen med tidligere bevilliger til Vikingeskibsmuseet til for eksempel udgravninger ved Fribrødre å på Falster, som var forløbet godt. Vi havde altså i forvejen tillid til museet”.
”Vi var naturligvis til stede ved Havhingstens stabelafløbning i september 2004 og har siden - på grund af projektets helt særlige karakter - fulgt med i aktiviteterne omkring skibet. Vi er fuldstændig tilfredse med den måde Vikingeskibsmuseets har forvaltet vores 10 millioner kroner på. Det er meget interessant at se, hvor professionelt museet er i stand til at formidle forskningen og sejladsen”.
”Tuborgfondet er en almen velgørende fond. I dette tilfælde ser man netop et eksempel på, at en bevilling virkelig er kommet ud til almenheden. Skibet er jo meget, meget populært. Pressedækningen er massiv og positiv. Ikke alene i Danmark men også internationalt. Vi er glade for at have været med til at oplyse en meget bred kreds af medborgere om vikingetiden - en vigtig del af Danmarks historie. Det stemmer helt overens med fondets formål”.
”Undervejs har det strejfet mig, at det tog lang tid at få Havhingsten ud på langfart. Men nu har jeg ved selvsyn set, at man har brugt forberedelsestiden godt. Man begyndte med småturer på fjorden for at teste skibet. Der er kommet styr på en lang, lang række detaljer. Havhingsten kunne aldrig have gennemført en tur til Dublin sikkert uden dette forarbejde”.
”I det hele taget har planlægningen imponeret mig, lige som det imponerer mig, hvor godt skibets besætning er uddannet og hvor optimalt skibet efter min mening fungerer. Og når Havhingsten har været i farlige situationer, og det har det været flere gange på grund af det barske vejrlig på denne tur, så bjerger skibet sig og mandskabet klarer problemerne netop på grund af det grundige forarbejde og gode sømandskab”.
”Rent videnskabeligt samler skibet også ny viden næsten hele tiden. Et eksempel er de problemer, man har haft med styreåren. På denne tur har man fået bekræftet, at de gamle tekster fra sagaerne, som omtaler vidjer til at fæstne roret med, er kommet til deres ret. Skibet har bevist, at man skal bruge vidjer i stedet for hampetov man eksperimenterede med før”.
”Når jeg sejler med Havhingsten i rum sø, så står jeg som regel lidt på afstand og iagttager begivenhederne, som de udspiller sig. Jeg møder en utrolig velvilje fra alle sider på turen. Jeg føler mig som en del af familien, og selv om min alder ligger noget over resten af mandskabets, føler jeg alligevel, at jeg har været med som en del af besætningen. For mig personligt har det foreløbig været en kæmpe succes at være med på denne tur, og jeg er virkelig glad for, at jeg sagde ja til at deltage lige fra starten”.
”Det er i øvrigt lidt af et tilfælde jeg kom med. Jeg deltog i sidste års julereception på Vikingeskibsmuseet. Så talte jeg med museets tekniske chef, Morten Nielsen, mens vi så nogle fantastiske sejladsbilleder af Havhingsten fra sidste års togt til Dublin. Helt spontant udbrød jeg: ”Man skulle have været ti år yngre”. Den greb Morten Nielsen i luften og han sagde: ”Du skal da med ud at sejle til sommer”. Det satte det hele i gang og nu er jeg her”.
Blå bog for Niels C. Roelsen
Uddannet cand. oecon. fra Århus Universitet 1968. Ansat i Unilever i 1968 - 70. Kom herefter til Tuborg i 1970, som dette år fusionerede med Carlsberg. Var ansat her til sin pensionering i 2001. I de godt 31 år på bryggeriet har han været beskæftiget med marketing, salg og administration. Underdirektør i 1985. Sidste stilling som chef for Fondssekretariatet, der administrerede Carlsbergs Mindelegat for Brygger I.C. Jacobsen og Tuborgfondet.
Siden oprettelsen i 1931 har Tuborgfondet med over 820 millioner kroner støttet mere end 15.500 store og små aktiviteter inden for alle dele af det danske samfund, lige fra kunst, kultur, sport, foreningsvirksomhed, uddannelse, museer, sundhedsvæsen samt erhvervsrelateret forskning. Det er uddelinger for cirka 25 millioner kroner om året til omkring 450 formål. Carlsbergs Mindelegat for Brygger I.C. Jacobsen har i øvrigt i 1999 bevilget 500.000 kroner til dokumentation for hele formidlingsdelen af Havhingst-projektet.
