Marinarkæologerne gennemfører i disse uger udgravningen af skibsvraget på bunden af Københavns havn. Undersøgelserne af de marinarkæologiske fortidsminder på havbunden sker som led i By & Havns anlægsarbejde af Lynetteholm.
15 meter under overfladen, hvor sigtbarheden er næsten nul, søger marinarkæologer meter for meter i det tunge dynd. De følger spor, der fører dybt ind i Danmarkshistorien. For lige her, hvor Lynetteholm skal ligge, gemmer det mørke vand på resterne efter en af Danmarks mest dramatiske dage. Her eksploderede og sank linjeskibet Dannebroge under Slaget på Reden den 2. april 1801.
Spor efter Slaget på Reden ved Lynetteholm
Undersøgelserne ved Lynetteholm har nu givet arkæologerne håndgribelige rester fra slaget, og håbet er, at udgravningerne i Københavns havn kan være med til at lægge nye lag på fortællingerne, fortæller Otto Uldum, der er marinarkæolog på Vikingeskibsmuseet og leder af udgravningen af Linjeskibet Dannebroge:
”Nu kommer der et arkæologisk kildesæt til Slaget på Reden, og det er jo noget helt nyt. Det er ikke noget man har gravet i eller forsket i arkæologisk, indtil nu.”
Havnebygmester i By & Havn, Hans Vasehus, følger det marinarkæologiske arbejde ved Lynetteholm med stor interesse og kalder det for essentielt, at havbunden undersøges grundigt for marinarkæologiske fund.
”Vi oplever generelt en stor interesse for arbejdet med at anlægge Lynetteholm, men netop den marinarkæologiske del af projektet, er endnu ikke så bredt kendt, så jeg er glad for, at vi nu kan løfte sløret for en masse spændende fund her i området, som er med til at åbne folks øjne for, hvilken historie vi hviler på”, forklarer Hans Vasehus.
Fakta: Slaget på Reden 2. april 1801
Slaget på Reden er et søslag, der blev udkæmpet mellem en britisk og en dansk flåde den 2. april 1801. Slaget fandt sted på Københavns Red, en åben ankerplads ud for København.
I over seks timer kæmpede danske søfolk mod en på alle måder overlegen britisk styrke under viceadmiral Horatio Nelson, der rådede over halvanden gang så mange kanoner som danskerne.
På ganske få timer blev Kongedybet forvandlet til et inferno af røg, ild og kugler med næsten ufattelige tabstal.
» Kan du heller ikke helt huske havde det hele gik ud på? Tryk her og læs mere om Slaget på Reden den 2. april 1801
”Vi har fundet Dannebroge, flagskibet, der eksploderede”
Arkæologerne har arbejdet på udgravningen af det store skibsvrag siden slutningen af sidste år, og de er overbevidste om, at det er linjeskibet Dannebroge, de har fundet:
“Vi har ikke nogen problemer med at tolke det som resterne af et stort træbygget krigsskib. Tømmerdimensionerne svarer fuldstændig til de tegninger, der findes af skibet, og den dendrokronologiske datering passer med skibets byggeår i 1772. Vi siger det altså med en sikkerhed, der grænser til vished,” slår Otto Uldum fast.
De mange fund i og omkring vraget underbygger billedet yderligere, forklarer Otto Uldum:
”Det flyder med kanonkugler og stangkugler. Og ja, to kanoner har vi fundet.”
» Se de mange fund fra skibsvraget her
225 år efter: Første arkæologiske undersøgelser af slaget
Slaget på Reden er velbeskrevet i historiebøgerne, og i samtidens nationale fortællinger. Her findes mange beretninger om nationalfølelse og heltegerninger. Men der står langt mindre om de mennesker, der oplevede – og døde i – det voldsomme søslag 2. april 1801.
Netop derfor er det af særlig betydning, at der nu for første gang bliver foretaget arkæologiske undersøgelser af et vrag fra slaget, forklarer Otto Uldum:
“Det er første gang, man laver arkæologiske undersøgelser, der knytter sig til Slaget på Reden.
Selvom slaget er en helt central begivenhed i danmarkshistorien, har ingen, mig bekendt, undersøgt det arkæologisk før nu. Det er faktisk ret bemærkelsesværdigt.”
For arkæologerne giver fundet af Dannebroge en mulighed for at gøre historien konkret og tilføre historien en materiel virkelighed:
“Med udgravningen får vi det fysiske og håndgribelige: Ja, der ligger et stort vrag og en stor ballastbunke – men det er Dannebroges ballast og Dannebroges skibstømmer. Det er resterne af et helt linjeskib, og det ligger dér, hvor vi nu kan røre ved det,” siger Otto Uldum.
» Tryk her, for at læse mere om fundet af Dannebroge fra Slaget på Reden 1801
Arkæologien befolker begivenheden
Blandt ballaststen og skibstømmer begynder der også at dukke mindre spor op. Det er genstande, der knytter sig til mandskabet og begivenhederne ombord, og som ikke findes på museerne i dag:
”Museernes samlinger rummer oftest de pæne ting. Det er officerernes uniformer og pragtgenstande. Vi har fundet en del personlige ejendele. Sko og rester af beklædning og en del småting som soldaterne har haft på sig; kridtpiber, uniformsmærker og våben. Og så har vi også fundet rester af en af de 19 personer, som mangler ifølge listerne”, fortæller Otto Uldum.
Arkæologerne vidste allerede inden udgravningen begyndte, at de kunne komme til at støde på menneskelige rester i vraget. Efter slaget blev der lavet lister over antallet af døde, sårede og bortkomne. I de lister kan man læse, at 19 personer ud af den 357 mand store besætning aldrig blev fundet igen, hverken døde eller levende.
Alle andre omkomne blev bjærget og registreret, og listerne viser, at 53 personer døde ombord på Dannebroge, mens 3 kvæstede døde senere på Søkvæsthuset af deres sår. 48 personer er noteret som ’kvæstede, men endnu levende’ og altså 19 er opført som ’bortkomne uden efterretning’:
”Vi har fundet en underkæbe, der helt sikkert stammer fra et menneske og en del andre knogler, blandt andet ribben, som meget vel kan være menneskelige. Vi er slet ikke færdige med at sortere og analysere det, men vi tager det hele med op”, forklarer Otto Uldum.
En ny kilde til Danmarks vel nok mest berømte søslag
Med den arkæologiske undersøgelse af Dannebroge, så får vi muligheden for at se på en begivenhed, der har formet Danmarks historie og selvforståelse med nye briller.
Men man kan jo spørge, hvorfor det er vigtigt at udgrave en historie, vi tror, vi kender?
”For det første skal vi holde muligheden åben for overraskelser. For det andet, så er der hensynet til den status, som fundet har. Netop fordi, det er den berømte begivenhed, så kræver det en ekstra skærpet indsats,” svarer Otto Uldum.
Slaget på Reden er en del af vores nationale fortælling, skrevet ind i bøger, malet på lærreder og indgraveret i vores kultur. Derfor er hvert eneste fund - ifølge Otto Uldum - en vigtig kilde til at forstå vores fælles historie. Og dermed handler udgravningen af Dannebroge ikke kun om arkæologi, men om begivenhed, der har formet Danmarks historie og selvforståelse, mener Otto Uldum:
”Hver gang vi siger en lille smule om en sko eller en knogle, så er det lige lidt ekstra vigtigt, fordi det faktisk er Slaget på Reden.”
De arkæologiske fund skal ifølge arkæologen bidrage med en dimension, som de skriftlige kilder og museernes pragtsamlinger ikke rummer. Det er nemlig ikke ting, der er skabt for at hylde eller imponere. De er rester af flertallet og giver bredere perspektiv og andre kilder til en historie, vi måske tror vi kender:
”Rent statistisk set har vi lettere ved at finde noget fra den menige sømand. Vi har fundet flere rester af sko fra den menige kanonær, end fra officerernes fine støvler - og der skal man jo være heldig, fordi der var ikke særlig mange af de støvler med om bord, men der var fandme mange af de der kanonérsko. Så på den måde kan man sige, at det vi finder, nok er mere repræsentativt. Sådan rent socialt,” afslutter Otto Uldum.
Fakta: Linjeskibet Dannebroge
Navn: Dannebroge
Type: Dansk linjeskib (senere nedrigget til blokskib)
Byggested: Nyholm, København
Konstruktør: F. M. Krabbe
Byggeår: Påbegyndt 1770. Søsat 1772 stabelafløb). Overleveret til flåden 1774
Længde: ca. 48 meter (158 fod)
Bredde: ca. 13,3 meter (42,5 fod)
Bestykning (oprindelig):
60 kanoner ved udrustningen i 1774 (Som blokskib i 1801 fik skibet ændret og delvis nedtaget bestykning).
Besætning:
Normeret til 559 mand i aktiv tjeneste, som blokskib i 1801 ca. 357 mand ved slagets begyndelse.
Rolle i Slaget på Reden:
Udlagt som blokskib og anvendt som flagskib for kommandør Olfert Fischer fra 27. marts 1801. Brød i brand under slaget, drev nordpå og eksploderede kort efter kl. 16 den 2. april 1801.
Fakta: Marinarkæologiske undersøgelser ved Lynetteholm
I forbindelse med anlægget af Lynetteholm er havbunden i hele anlægsområdet blevet kortlagt, da miljøkonsekvensrapporten for Lynetteholm pegede på en række marinarkæologiske interesser i det område, hvor By & Havn anlægger Lynetteholm, herunder også i sejlløbet kaldet ’Svælget’ syd for Lynetteholm.
Som bygherre har By & Havn, i overensstemmelse med museumsloven, finansieret Vikingeskibsmuseets arbejde med at identificere, undersøge og bjærge kulturhistoriske værdier nær Lynetteholm. Vikingeskibsmuseet har ansvaret for arkæologien på havbunden øst for Storebælt.
Siden 2020 har Vikingeskibsmuseets marinarkæologer i samarbejde med By & Havn gennemført omfattende forundersøgelser, herunder detaljerede dykkerundersøgelser, tusindvis af prøveudtagninger på Lynetteholms areal samt en fuldstændig udgravning og bjærgning af to hidtil ukendte skibsvrag fra sejlløbet Svælget, herunder det sensationelle fund af verdens største kogge fra 1400-tallet. Arkæologerne afslutter de marinarkæologiske undersøgelser i løbet af foråret 2026 med undersøgelserne af Linjeskibet Dannebroge fra Slaget på Reden samt en mindre barkasse.
Alt bjærget materiale dokumenters del for del med 3D scanning, opmåling og fotoregistrering, så kulturarven fra området er bevaret og undersøgt, før anlægsarbejdet fortsætter.
De samlede omkostninger til arkæologiske undersøgelser, udgravninger, dokumentation og konservering er endnu ikke endeligt opgjort, men forventer at beløbe sig til mere end 150 millioner.
Hvorfor udgraver Vikingeskibsmuseet?
Vikingeskibsmuseet står for udgravningen, fordi museet har det arkæologiske ansvar for marinarkæologi i de østlige danske farvande, herunder områderne omkring Sjælland, Lolland, Falster, Møn og Bornholm.
Museets marinarkæologer gennemfører forundersøgelser og udgravninger i forbindelse med anlægsarbejdet.
Arbejdet i forbindelse med anlægget af Lynetteholmen omfatter fund fra alle tidsperioder og sker som en del af museets lovbundne ansvar for kulturarven på havbunden.
De marinarkæologiske undersøgelser omkring Dannebroge og Slaget på Reden ventes først afsluttet den 8. maj.
Oplev marinarkæologi på perimeteren til sommer og på Vikingeskibsmuseet i Påsken
I Påskeferien er der ferieaktiviteter og pop-up-udstilling om marinarkæologi på Vikingeskibsmuseet.
Lynetteholms perimeter forventes at stå færdig sommeren 2026, og her kan 5000 københavnere få mulighed for at komme helt tæt på de dramatiske begivenhederne under en gåtur, hvor Vikingeskibsmuseets og By & Havns medarbejdere står klar til at fortælle om det store anlægsarbejde og de marinarkæologiske undersøgelser.
De marinarkæologiske undersøgelser omkring Dannebroge og Slaget på Reden ventes først helt afsluttet 8. maj.
Baggrund: Slaget på Reden, 2. april 1801
Københavns havn står stille. Men kun et øjeblik. En enorm britisk flåde med den berømte viceadmiral Nelson i spidsen gør klar til at angribe byen. De har ligget nogle dage i Øresund, og nu gør de sig klar til et angreb på hovedstaden. Den engelske flåde sejler ind Kongedybet sydfra med i alt 39 skibe udstyret med tunge kanoner. 12 af skibene er store linjeskibe, der med deres mange kanoner kan sejle på linje efter hinanden og på den måde skabe en sejlende mur af skibskanoner, vendt mod fjenden. Efter dem følger mindre fregatter og tunge bombeskibe. I alt har briterne 1270 kanoner med i slaget.
I København har der været stor travlhed siden midt i marts, hvor de første rygter om et forestående angreb begyndte at svirre. Og for bare et par dage siden hørtes en svag kanontorden. Det var den britiske flåde, der tvang sig forbi Kronborg, og nu er der ingen tvivl. Englænderne er på vej.
Nu gælder det rigets overlevelse, og det er ikke bare soldater, der melder sig til kampen. Også fiskere, håndværkere og bønder melder sig frivilligt. Nogle når bare få timers øvelse inden slaget.
Tæt uden for havnen – på det der kaldes Københavns red, et lavvandet område, hvor store handelsskibe i fredstid trygt kan ankre op inden de sejler i havn – ligger nu den danske forsvarslinje.
Det er en kæde af gamle, danske linjeskibe, der er lagt ud som flydende forter, de såkaldte blokskibe. Uden rigning – tovværk og høje master – men læsset med kanoner. Imellem de store, gamle skibe ligger pramme og tømmerflåder pakket med kanoner. Alle fartøjer i linjen er sat fast med svære ankre. Den danske forsvarslinje kan dermed ikke flytte sig, men bare håbe på, at den kan holde stand med sine 833 kanoner mod fjendes 1270.
Midt i den danske forsvarslinje ligger krigsskibet Dannebroge, og det er ikke hvilket som helst skib. Det er nemlig herfra, at den danske kommandør Olfert Fischer skal lede de mere end 6000 mand, der udgør det danske forsvar.
Klokken 8 giver den engelske viceadmiral signalet: Gør klar til kamp. Og klokken 9.45 begynder angrebet. De engelske skibe glider ind i Kongedybet fra syd.
På kajer, balkoner og altaner står tusinder af københavnere. De ser til. De venter.
Klokken 10.15 lyder det første danske skud. Et brag – og så et inferno. Snart er Kongedybet et helvede af røg, ild og splinter, der flyver gennem luften og gennemborer og lemlæster soldaterne.
De mange tilskuere er skuffede, fordi røgen er så tæt, at man ikke kan se slagets gang.
Slaget udvikler sig meget hurtigt til en brutal, blodig og tæt kamp, hvor linjeskibene ligger med få hundrede meters afstand og skyder kanonsalver mod hinanden.
Dannebroge er hovedmålet for Nelsons angreb og beskydes af to britiske linjeskibe. Hurtigt bliver situationen ombord meget alvorlig. Kuglerne fejer det øverste dæk rent for kanoner og mandskab. Der er mange sårede og dræbte. Skibet rammes nu også af brandbomber, og der opstår ild ombord. Mandskabet kæmper nu mod både flammerne og fjendens beskydning.
Det store linjeskib Sjælland er sønderskudt og driver som et spøgelsesskib gennem røg og ild, mens andre skibe driver mod kysten. Prøvestenen, Wagrien, Jylland – ét for ét falder de. Dannebroge står i flammer. Englænderne kan til at begynde med ikke få ram på de lave kanonpramme – de skyder simpelthen for højt – og de danske kanonpramme gør stor skade på den engelske linje. Men efterhånden som de danske skibe svækkes, kan de engelske kanoner indstilles lavere, og nu kommer også kanonprammene i heftig beskydning.
Den engelske admiral Parker ligger længere ude i sundet med sine skibe. Gennem den tætte røg kan han ikke se, hvordan slaget går, og omkring kl. 13 frygter han, at slaget er tabt. Han sender derfor flagsignal om øjeblikkelig tilbagetrækning. Men viceadmiral Nelson ignorerer ordren med de berømte ord: “Jeg har kun ét øje – jeg har ret til at være blind nogle gange”. Han sætter kikkerten for sit blinde øje, siger: ”Jeg kan ikke se noget”, og fortsætter kampen.
Der bliver længere og længere mellem lyden af de danske kanoner, og kl. 14 er den danske linje tæt ved at bryde sammen. Flere af de danske skibe er erobret, og mandskabet taget til fange. For at presse danskerne til overgivelse sender Nelson et trusselsbrev til kronprins Frederik, hvor han advarer om, at han vil sætte ild til de danske skibe – med de sårede søfolk ombord – hvis ikke kampene stopper.
Klokken 16 indgås våbenhvile, og slaget er dermed slut. Københavns Red er på få timer forvandlet til et hav af vragdele og døde. Dannebroge driver mod nord, og kl. ca. 16.30 eksploderer skibet med et øredøvende drøn, der kan høres over hele byen.
Tabstallene er overvældende. Englænderne mister ca. 255 mand, og mere end 700 er sårede. Men de danske tabstal er endnu voldsommere. I listerne kan man læse, at 370 mand dør i løbet af slaget, og 665 sårede føres fra skibene til Søkvæsthuset. I dagene efter dør mere end 100 mand af deres skader. Men ikke alle kommer i land. Mindst 200 danskere er savnede, og langs øresundskysten driver både danske og engelske lig i land efter slaget. Ingen kender med sikkerhed det fulde tabstal fra Slaget på Reden.
