Godmorgen fra.. ja, endnu en naturhavn

Imens vi venter på nye biller fra Skjoldungen, får I her et billede fra Sydprøven.
Udgivet 31/07-2016

Spørger man besætningen hvor de befinder sig, bliver svaret "jaaa, det er jo et godt spørgsmål".

Det kan være svært at vide præcis hvor man befinder sig, når man sejler rundt i en konstant tåge, men de ved i hvert fald med sikkerhed, at de er i endnu en smuk naturhavn.

Besætningen har netop fået morgenmad og kaffe og selvom man er ude på et vikingetogt, skal der stadig vaskes op.
I går havde de en overligger dag, da besætningen alle var trætte efter den meget lange sejlads fredag. Endvidere var vejret dårligt, så de besluttede sig for at lade alle sove ud og restituere.
Det betyder, at de i dag er friske til endnu en dag til søs! Turen får videre nordpå og de regner med at nå Polaroil, der ligger ved den gamle Færingehavn. 

Planen er at overligge ved Færingehavn til tirsdag, da vejrudsigten lover dårligt vejr. Herefter går turen til Nuuk, hvis vejrudsigten holder. 

I dag er det tåget igen, med vind fra nord ca 3-4 sek/meter. Det betyder at de i dag sejler for motor, da vinden er lige i næsen. 

Færingehavn 

Færingehavn, eller færingernes havn, blev grundlagt i 1927 som fiskerihavn af færøske fiskere og ligger ca, 50 kilometer syd for Nuuk.
Med tiden udviklede havnen sig fra en nødhavn til en international fiskerihavn.
Ved Danmarks indtræden i de Europæiske Fællesskaber i 1972 blev Grønland også medlem af EF. Ved indmeldelsen mistede Færøerne og andre fiskerinationer deres hidtidige fiskerirettigheder i grønlandske farvande og Færingehavn mistede langsomt sin betydning.


Oprettet af Sabine Stubbe Østergaard