"Der er ligesom at ligge ved en 'tankstelle' på den tyske autobahn", siger Ingeborg. Skjoldungen ligger på 3. dag ved 'Polar Oils' anlæg 37 sømil syd for Nuuk. Anlægget er normalt beboet af tre personer: Olaf, kokken og en medhjælper. Nu er antallet mere en 3-doblet til 11, men det er ikke noget, der går de lokale på. De er vant til besøgende. Både store tankskibe og mindre glasfiber joller lægger ind og tanker op til turen langs Grønlands kyst. Dog er indbyggerne lidt imponerede af 'det næsten royale' besøg af vikingeskibet fra Danmark og besætningen er blevet flot beværtet. "Vi er de otte fremmede i baghaven, der lister ind og bruger toilettet og vasker op i køkkenet. Man kommer kun helt ind, når man bliver inviteret, så man ikke overender hinanden. det er tydeligt, at de er vant til fred og ro", fortæller Ingeborg, så man kan høre smilet.
Udflugt til fortiden
I går tog Olaf besætningen med på udflugt til både den gamle og den nye Færingehavn, der begge ligger på nordsiden af den lille fjord.
Færingehavn blev grundlagt i 1927 som fiskerihavn af færøske fiskere. Efter grundlæggelsen udviklede Færingehavn sig hurtigt til en international fiskerihavn, der i sin storhedstid havde op til 4000 indbyggere (til sammenligning har Nuuk i dag 15.000 indbyggere). Byen havde blandt andet fryserier, hvor rejer kunne indfryses til eksport, og en større saltsilo til saltning af torsk. Der blev bygget fyrtårn, reparationsværft, olietanke, saltlager, sygehus, sømandshjem og en 230 meter lang landgangsbro. Alt dette er nu i betydeligt forfald.
”Det var en stor oplevelse, at besøge de forladte byer. Det var som en øde western-by, der simpelthen var lukket og slukket. Olaf viste os rundt og det var utroligt spændende at høre ham fortælle. Han har faktisk været i byen som 15-årig skibsdreng. Her oplevede han sit første restaurantbesøg på Sømandshjemmets restaurant og købte sit allerførste kamera”, beretter Ingeborg. ”Molerne og husene er i totalt forfald, man kan besøge forlystelseshuset med biograf, hvor filmapparatet stadig står på sin oprindelige plads. Salmebøgerne står i kirken, køkkenredskaberne i restaurantens køkken. Der var, som at træde ind i en tidslomme og blive ført tilbage til en periode med liv og leben”, slutter Ingeborg.
Aktiviteter i Færingehavn blev indstillet i 1990 og nu er de eneste indbyggere i området de tre ansatte på ’Polar Oil’ i oliehavnen på den anden side af fjorden.
Mod Nuuk
Besætningen følger med i vejrudsigten, for der er lovet sydlig vind omkring 7 m/s fra torsdag formiddag, lokal tid. Hvis vejrudsigten holder, er Skjoldungen i Nuuk ca. 10 timer senere, måske ved midnatstid torsdag. "Vi gør klar skib i dag og sidder så klar til at afsejle, når vinden er rigtig. Lige nu er der for meget vind, men meldingen går på, at den aftager i morgen formiddag".
Så onsdag bliver brugt på at gøre skibet klar til sejladsen. "Vi har jo spist en del proviant og drukket vand, så den vægt vi har 'spist og drukket' væk, skal erstattes af ballast sten, så vi er på vej ud for at finde egnede sten til at pakke i bunden af båden, så den fortsat er stabil at sejle", fortæller Ingeborg. Desværre kan besætningen ikke få fyldt op med rent drikke vand i 'Polar Oil' havnen, da alt vand sejles dertil i flasker. Men det gør ikke noget, de har nok vand til den sidste del af turen.
"Ellers skal jeg finde en behagelig sten til at lægge mit liggeunderlag opad og læse lidt i min bog, inden vi skal have aftensmad. Vi spiser rester nu, så den står på timian-tomatsovs med spegepølse og pasta. Måske får vi lov at smage den traditionelle specialitet mattak - rå hud fra små hvaler - , der blev nemlig fanget et marsvin i går, men det ved vi ikke rigtig endnu. Og så er vi blevet inviteret til eftermiddagskaffe hos Olaf - det glæder vi os til!", afslutter Ingeborg.
