Sydprøven og stormvarsel

Imens vi venter på friske billeder fra Grønland: Skjoldungen på beddingen lige inden søsætning 20. oktober 2012
Udgivet 06/07-2016

Skjoldungen er nået i havn ved Alluitsup Paa (Sydprøven) og afventer at den varslede storm skal passere.

Skjoldungen lagde omkring kl. 15 (11 lokal tid) til i havnen ved Sydprøven. Besætning og skib har det godt efter den udfordrende nat, hvor de ikke fik så meget søvn. 

Der er varslet storm for området, og Skjoldungen bliver derfor liggende ved Sydprøven til i morgen, hvor vejret afgør, om skibet sejler videre eller tager en overliggerdag.

Skibets sender er midlertidigt offline, hvorfor det på live-track ser ud til, at skibet ikke er i havn, selv om det ligger trygt og godt ved molen i Sydprøven. Vi arbejder på, at få senderen online igen.

Fakta:

Sydprøven er en bygd med små 400 indbyggere og venskabsby til Rudersdal Kommune.


Oprettet af Lisbeth Weichel