"Vi ligger her i teltet og er lige vågnet - eller rettere; vi blev vækket af skipper Ole, der kom med to kopper kaffe med mælk", fortæller Ingeborg over telefonen.
Hver dag er Vikingeskibsmuseet i kontakt med Skjoldungens besætning for at høre den vigtige besked: "Alt vel om bord - besætningen og båden vel - vi har det godt!"
Men heldigvis bliver det ofte til mere snak, end bare lige det, og også i dag er der overskud til at dele de mange oplevelser og indtryk med 'telefonpasseren fra Roskilde'.
"Det føles, som om det bliver varmere og varmere. Vi har vel en 7-10 grader om dagen, men det er svært at vurdere, og måske er det også bare os, der har vænnet os til at være udenfor hele tiden. Vi har meget tørvejr - det regner ikke sådan, men når istågen kommer, så bliver det vådt, koldt og klamt", fortæller Ingeborg.
Istågen er helt tæt, og man kan ikke se en hånd for sig. Hvis istågen kommer, når båden er til søs, er der ikke andet for, end at navigere via en navigations-app på Ipad'en. Ellers navigerer besætningen via søkort. Ingen af delene havde vikingerne til deres rådighed og det vækker tanker om, hvordan en båd og besætning klarede sig gennem istågerne for 1000 år siden.
Billederne, der når hjem fra det grønlandske, viser vejrbidte og 'polar-solbrændte' besætningsmedlemmer. De har været 5 uger undervejs og nu mangler kun de sidste 35 sømil nord på til Nuuk.
Skjoldungen ligger trygt og godt i havnen ved 'Polar Oil' godt beskyttet mellem en flydebro på den ene side og tankskibet 'Oratank' på den anden. Og det giver ro: "Skjoldungen ligger ligesom i sit eget trygge havnebassin. Og så får vi ro til at hvile rigtigt. Ellers er vi altid på vagt - ja, vi holder jo selvfølgelig vagt ved skibet hele tiden, men når skibet ligger mindre beskyttet, er man på vagt hele tiden: Sover lettere og vågner ved ukendte lyde", siger Ingeborg og fortsætter: "Vi er blevet så godt modtaget af Olav, der passer anlægget sammen med en kok og en hjælper. Vi er blevet budt på frokost og taget med ud på jagt efter blåmuslinger".
Blåmuslingerne skal spises i aften med en kraftig tomatsovs med hvidløg og pasta til. I går aftes stod den på så meget torsk, de kunne proppe i sig: "Vi har spist som konger. Vores basismad, som tørvarer og krydderier er ofte blevet suppleret med frisk fisk fra lokale. Vi er virkelig blevet godt modtaget."
I dag er besætningen inviteret med på udflugt til 'Færingehavn',der i 1920'erne blev anlagt som central for torskefiskeriet. I dag er byen forladt og i forfald. "Der bliver spændende at se en by, der i sin storhedstid både havde butikker og restaurant, men står helt tom", fortæller Ingeborg. Turen skal fore gå i glasfiberjolle med en 200-heste motor bagpå. "I ægte grønlænderstil. Det er sådan de lokale kommer omkring - ikke noget med årer og sejl!".
Området Skjoldungen nu er kommet til, ligger bare 1 ½-times sejlads fra Nuuk - altså med en effektiv påhængsmotor - hvilket har gjort, at det langsomt er ved at blive et område for fritidshuse. "Vi se flere bygder, hvor der er håndværkere i gang med at renovere de gamle huse. 'Byboerne' fra Nuuk opkøber husene og bruger dem som blandt andet jagthytter", siger Ingeborg. "Og rensdyrjagten gik ind i går. 'Polar Oils' kok drog ud på jagt i joggingbukser og riffel. Ikke så meget med det rigtige, smarte udstyr. Her er jagt bare noget man gør. Og han er en dygtig jæger. Måske når vi at smage ren, inden vi skal videre", slutter Ingeborg.
