Følelser er i fokus, når skolebørn udforsker søfart og nordiske guder

Undervisningsforløbet "Tyrs mistede mod" tager udgangspunkt i overgangen fra den nordiske mytologi til kristendommen og knytter det til det maritime hverdagsliv for de mennesker, der levede i vikingetiden.
Undervisningsforløbet "Tyrs mistede mod" tager udgangspunkt i overgangen fra den nordiske mytologi til kristendommen og knytter det til det maritime hverdagsliv for de mennesker, der levede i vikingetiden.
Published 19th Apr 2023

Den nordiske mytologi med deres følelsesladede guder får børn til bedre at forbinde sig til fortællingerne om vikingernes maritime verden.

Jalouxi, vrede og en følelse af at være overset.

Sådan har den nordiske krigsgud Tyr det i Skoletjenestens forløb til kristendomsundervisning af 0.-3. klasser. De nordiske guder Thor og Odin har nemlig overtaget hans plads og er blevet mere populære hos vikingerne.

De følelser kender børnene alt til, og derfor bliver de straks suget ind i undervisningen, hvor de skal blive gode sømænd, så de kan hjælpe Tyr med at få sit mod tilbage.

Følelser som pædagogisk fokus

Følelser spiller en central rolle i forløbet "Tyrs mistede mod", fordi det er et vigtigt pædagogisk fokus for leder af skoletjenesten Kathrine Noes Sørensen.

Hun har ansvaret for at museets forløb arbejder i krydsfeltet mellem tre ben: Museets genstandsfelt (vikingeskibene), lærernes formål med forløbet (viden om kristendom & religion) og så den pædagogiske metode (undersøgende, legende og følelsesforbundet tilgang).  

- "Som undervisere på museerne har vi ofte fokus på alt det spændende faglige indhold, vi gerne vil nå at fortælle. Men børn er følelsesvæsener. Når undervisningen på museet formår at inddrage følelser, kan det derfor skabe en dybere og mere meningsfuld oplevelse af skibene. Det gør at den viden, vi giver videre, den hænger bedre fast," fortæller Kathrine Noes Sørensen, som er leder af Skoletjenesten på museet.

Myterne fra den nordiske mytologi er fulde af spændende fortællinger om følelsesladede guder, helte og skabninger, der kan vække børns fantasi og nysgerrighed i et ellers ofte stille og statisk museumsmiljø. For mange regler, skilte og "rør ikke" advarsler på museerne, kan desværre nemt begrænse børns naturlige lyst til at udforske. 

Religionernes brydningstid

Vikingetiden er oplagt at beskæftige sig med i kristomdomfaget, fordi tiden, som strakte sig fra det 8. til det 11. århundrede, var en periode præget af store religiøse forandringer i de nordiske lande. 

Kristendommen med sin centrale lære om én almægtig Gud udfordrede den nordiske mytologi og dens mange guder, herunder Tyr. 

Kristendommen blev støttet af de kristne konger og aristokrater, der ønskede at styrke deres politiske magt og forbindelser til Europa, mens den nordiske mytologi blev set som et symbol på det gamle samfundsstrukturer og traditioner.

Naturreligionens udfasning

Den nordiske mytologi, også kendt som asatro, var blevet praktiseret af vikingernes forfædre i mange generationer. Guder som Tyr kan spores helt tilbage til fund fra jernalderen og vikingernes tro på de nordiske guder blev afspejlet i deres daglige liv, ritualer, fester og krigsførelse.

De nordiske guder var nært knyttet til naturen, og vikingerne mente, at guderne havde en direkte indflydelse på deres skæbne og lykke.

Overgangen til kristendommen fik derfor mange konsekvenser for vikingernes samfund, politik og kultur. Mange vikinger fortsatte dog med at praktisere deres gamle trosforestillinger i hemmelighed og bevarede dele af deres gamle kultur og traditioner. 

 

» Læs mere om alle vores undervisningsforløb og aktiviteter for skolebørn her..