Kaffe i morgentågen

Udgivet 27/07-2016

I dag tager Skjoldungen det sidste stykke mod Fiskenæsset, en sejlads på 11-12 sømil, der i dag blive for åre.

Skjoldungen og dets besætning ligger her til morgen på det aller yderste skær, ud mod Davisstrædet, og nyder deres morgengrød- og kaffe i en tåge, der ligger så tyk som ærtesupper over landskabet. 
De kan lige nøjagtig skimte solen, der er ved at stå op, og fornemmer samtidig den nye tåge der kommer rullende ind. Der er tale om kysttåge også kaldet iståge, der ligger ude ved yderskysten og trækker ind over landet. 

Desværre er det ikke sammen vind som i går, faktisk er der fuldstændig vindstille, så dagens sejlads bliver for åre. Heldigvis er det en overkommelig distance og besætningen er ved godt mod og regner med at nå Fiskenæsset ved en 17-tiden. 

Alt er vel med Skjoldungen, der ligger fortøjet med en forfortøjning der går 45 grader op til den nærmeste klippe, og et anker der ligger i det blikstille vand. 

Kysttåge
Kysttåge er en advektionståge der dannes, når varm og fugtig luft strømmer hen over en kold jord- eller havoverflade og derved bliver afkølet til mætningspunktet. Det dannes ofte ude over det relativt kolde hav, når mild og fugtig luft strømmer op over landet fra syd og sydvest. Inde i landet skinner Solen, men hvis man kommer ud til kysten, mødes man af en tæt tåge. Er landet koldere end havet, ligger advektionstågen sig inde i landet


Oprettet af Sabine Stubbe Østergaard