Vinter på Vikingeskibsmuseet

Besøg Vikingeskibsmuseet i vintermånederne og se bådebyggernes arbejde i vinterværftet, gå på opdagelse i særudstillingen 'I Vikingernes Kølvand' eller tag med på en engelsk rundvisning i Vikingeskibshallen.

Besøg værftet
Bådeværftet er åbent hele året, og du kan komme helt tæt på bådebyggernes arbejder med reperationer og vedligeholdelse af museets flåde af rekonstruererede skibe og traditionelle nordiske klink-byggede både. Forrest i køen ligger Havhingstens okkerfarvede sejl der skal repareres, herefter venter Frederikssunds jollen, Anaselma, og den færøske áttamannafarer, Trolle. For at få plads til det store reperations arbejde, er der blevet opsat et ekstra vinterværft på museumsøen. 

Særudstilling: I vikingernes kølvand 
Skuldelevskibene har afgørende betydning for den marinarkæologiske forskning, og er drivkraften bag mange års eksperimenter med rekonstruktion og sejlads. Udstillingen giver et kik bag kulissen, ind i et særligt arbejdsmiljø, der bygger bro mellem forskere, håndværkere og sejlere.
» Læs mere her... 

Kom helt tæt på - skibe på land
Museets bådsamling er hevet på land og du kan komme helt tæt på de rekonstruererede skibe og traditionelle nordiske klink-byggede både, de rligger på rad og række foran Vikingeskibshallen. Den 30-meter lange rekonstruktion af Skuldelev 6, Havhingsten Fra Glendalough, ligger ligeledes på land og er blevet pyntet med lyskæder der lyser op i vintermørket.

Engelske rundvisninger 
Vild med viden om vikingernes skibe? Tag med på en engelsk rundvisning i Vikingeskibshallen med fokus på de fem originale vikingeskibe fra Skuldelev, der er udstillet i Vikingeskibshallen. Skibene vidner om vikingetidens specialiserede skibsfart, om krig og togter, om handel og rejser til fjerne egne og om livet i Norden for 1000 år siden. Rundvisningerne varetages af museets guider, der alle er historie- eller arkæologistuderende. Fortællingerne giver skibene liv og sætter fundet af de fem vikingeskibe fra Skuldelev i perspektiv.

Datoer og tidspunkter for rundvisninger på engelsk:
26. - 30. december 2019: Dagligt kl. 11.00
1. januar til 30. april 2020: Dagligt kl. 11.00 og kl. 13.00


Created by Sabine Stubbe Østergaard