Gislingebåden - et 'Open Source' projekt  fra 2015

I løbet af 2015, byggede Vikingeskibsmuseets bådebyggere en rekonstruktion af Gislingebåden, en 7,70 meter lang brugsbåd fra ca. 1130 AD.
Gisle, som båden blev kaldt, blev bygget som led i museets 'Open Source Bådebygningsprojekt' – en ny, tværfaglig tilgang til bådebygning, som skal involvere publikum så meget som muligt i bådebygningsprocessen, både her på museet, men også online via de sociale medier.  

Formidling for alle

Vikingeskibsmuseet har mange dygtige håndværkere tilknyttet. De formidler deres viden og skaber en dialog mellem dem og museets gæster ved at fremvise de materialer og demonstrere de processer, der er særligt for deres håndværk.

Med Projekt 'Gislingebåd' lykkedes det museet at udvide denne dialog gennem aktiv inddragelse af museumsgæsterne i byggeriet af en rekonstruktion af det arkæologiske bådfund 'Gislingebåden', en 7 meter lang båd fra 1100-tallet. I løbet af projektet kunne gæster deltage i alle væsentlige processer til den færdige båd: Kløvningen af planker, smedning af søm og fremstilling af reb, blandt andet.

'Open source' tilgangen lå som en rød tråd gennem hele projektet, og derfor valgt museet også at dele arbejdstegningerne til på hjemmesiden, ligesom alle kunne følge projektet tæt gennem blogs og trin-for-trin' videoer mm., der nu er tilgængelige på disse sider. 

Gislinge bloggen

Fremstilling af lindebastreb til Gislingebåden

I sidste uge fik I et hurtigt kig på de første lindebast-reb, som Carsten havde fremstillet til Gislingebådens…

Håndværk og design # Gislinge: Væver og reblægger på Vikingeskibsmuseet

Bloggen har besøg af gæsteskribent Marie Broen, der er undervisnings- og udviklingsansvarlig i Skoletjenesten på…

Gislingebådens rig

Reb af hestehår, sælskind og uld er allerede i huset. Nu er det lindebastens tur.

Håndværk og design # Gislinge: I Boserup Skov

Bloggen har endnu engang besøg af gæsteskribent Marie Broen, der er undervisnings- og udviklingsansvarlig i…

Skoletjeneste

Projekt Gislingebåden er sat på skoleskemaet

Bloggen har i dag besøg af gæsteskribent Marie Broen, der er undervisnings- og udviklingsansvarlig i Skoletjenesten…