Klart skib og fuld fart mod Lundeborg

Havhingsten ved kaj i Korsør
Udgivet 16/07-2016

Havhingsten har været igennem den store oprydning, et besætningsskifte og er nu på vej mod Fyn.

I dag har Havhingsten ligget i Korsør Havn. Besætningen har overnattet varmt og tørt på Flådestationen, og til formiddag stod skibet så foran den store oprydning. 

Alt grej blev lagt på land, bunden af skibet spulet igennem, tovværk og årer tjekket, og forskellige småreparationer udført. En meget travl dag.

Klokken 13.30 holdt skipper Søren fælles samling, og på det tidspunkt var det planen, at Havhingsten skulle afgå fra Korsør kl. 16.00 med kurs mod Sprogø. Men vind og vejr ville det anderledes igen i dag, så skibet blev en time længere i havn og har nu i stedet sat kurs mod Lundeborg. Mon ikke der bliver tid til lidt træning af vendinger undervejs?


Det er ikke længere muligt at skrive kommentarer