Tidligt op

Tidligt op og på vej.
Udgivet 13/07-2016

Efter en overliggerdag i Helsingborg er det tid til at komme i gang igen

Besætningen blev purret klokken fem til morgen og præcis klokken 6 stod Havhingsten ud af Helsingborg havn. (Man skal jo have noget ud af dagen). Her måtte skibet lige holde lidt tilbage for at lade færgen komme i havn, før der rigtigt kom bølger under kølen og sejladsen kunne begynde. 

Målet i dag er Møn og gerne klinten om styrbord ved solnedgang, men så skal vinden godt nok tage sig lidt sammen og tage lidt til i styrke. Ellers kan det godt gå hen og blive et stykke ud på natten, før Havhingsten er fremme.

Uddrag fra logbogen:

06:00
Vi lægger fra kaj i Helsingborg. vi må lige vente til det bliver vores tur til at komme ud gennem havnehullet, da der er livlig trafik af færger mv. 

07:05
Vi pakker åreene og sætter sejl. Tid til morgenmad. Meget smuk morgen. 


Det er ikke længere muligt at skrive kommentarer