Marinarkæologer finder fiskeanlæg fra stenalderen i Guldborgsund

Marinarkæologer fra Vikingeskibsmuseet finder fiskeanlæg - et fiskegærde - fra stenalderen i Guldborgsund.
Udgivet 12/05-2022

Igen i år er marinarkæologerne fra Vikingeskibsmuseet i gang med undersøgelser i Guldborgsund - og de må sande, at det snævre sund mellem Lolland og Falster gemmer på nye, kulturhistoriske skatte.

Vikingeskibsmuseets marinarkæologer er igen i fuld sving med marinarkæologiske undersøgelser i Guldborgsund tæt ved Kong Frederik den IX’s bro, der forbinder Lolland og Falster ved Nykøbing Falster.

Sidste år undersøgte arkæologerne en pælespærring fra den tidlige middelalder på nordsiden af broen. Nu er arkæologerne flyttet om på sydsiden af broen, hvor de har fundet rester af fiskesystemer, der stammer fra bondestenalderen, ca. 3000 år før vor tid.    

Arkæologerne undersøger området forud for udbygningen af Kong Frederik IX’s bro til en dobbeltsporet, elektrisk jernbane samt etableringen af en midlertidig arbejdshavn.

Stenalderfolk satte fiskeriet i system

Arkæologer har flere gange fundet omfattende systemer af fiskeanlæg langs kysterne i Danmark. De ældste anlæg stammer fra ældre stenalder, hvor menneskene levede som jægere og samlere.

I 2014-15 fandt Vikingeskibsmuseets marinarkæologer det ældste, hidtil kendte fiskeanlæg i Køge Havn. Der var tale om et såkaldt fiskegærde, der blev dateret til ca. 6.500 f.v.t.

Det nyopdagede fiskegærde stammer fra yngre stenalder, hvor de mennesker der levede i landet var bønder, der dyrkede jorden og holdt husdyr. Men selv om landbruget forandrede befolkningens levevis var fiskeri stadig en vigtig kilde til næringsrig kost.

Et fiskegærde – et hegn under vand

Her i Guldborgsund har marinarkæologerne fundet en række pæle, der er nedrammet i havbunden.

Disse pæle har været brugt som forankrings- eller bundpæle i selve anlægget. Mellem de lodrette pæle har der været flettet hegn af lange, tynde grene eller lagt kvas ned mellem to par pæle.
På den måde blev der skabt en ’undervandshegn’ – et fiskegærde – der ledte fiskene langs med hegnet og hen til flettede fiskeruser. Fiskerne kunne så nemt sejle ud langs gærdet og tømme ruserne for fisk.

De lodrette pæle ved Kong Frederik den IX’s Bro findes både parvist og enkeltvist og kan følges i en linje skråt ud fra kysten.

Selve fiskerusen er endnu ikke fundet, men måske er vi heldige, at den dukker op under sandet.

Marinarkæologerne skal i de kommende måneder undersøge og dokumentere fiskeanlægget, så de kan afdække, om der er tale om forskellige konstruktionstyper og udtage prøver, der vil vise, om der måske kan være tale om flere faser og længere tids brug.


Oprettet af Rikke Tørnsø Johansen