Vikingeskibsmuseet søger alsidig lønmedarbejder
Vikingeskibsmuseet søger en kompetent lønmedarbejder, der har kendskab til Industriens og KL’s overenskomster og har en almen regnskabsforståelse.
Vikingeskibsmuseet er en mangfoldig arbejdsplads med mange forskellige faggrupper på både KL-overenskomster og Dansk Industries overenskomster, og hvor antallet af kollegaer veksler fra ca. 100 til 180 alt efter sæson. Lige som vi lægger stor vægt på god service og høj kvalitet til vores gæster, gør vi det også til vores medarbejdere.
Vikingeskibsmuseet tilbyder ikke kun en stilling med spændende faglige udfordringer, men også en unik arbejdsplads med en stærk kollegial kultur. Du bliver en del af en organisation, hvor der er plads til at tage ansvar og udvikle sig både fagligt og personligt. Museet vægter samarbejde og åbenhed højt, og der er en kultur for at tale åbent om fejl, så de bliver en kilde til læring og udvikling. Samtidig bidrager de gode administrative processer til at skabe en bedre publikumsoplevelse, da de frigiver ressourcer til de medarbejdere, der har direkte kontakt med museets besøgende.
Om jobbet:
Som Vikingeskibsmuseets nye løn- og regnskabsmedarbejder får du ansvaret for alle lønrelaterede opgaver samt personaleadministration. Du udarbejder ansættelseskontrakter, indtaster løndata, foretager lønkørsler og søger refusioner. Derudover afstemmer du lønkonti i vores økonomisystem Business Central Cloud, vedligeholder stamdata og har kontakt til relevante myndigheder. Du bistår medarbejderne med afklaring inden for løn, ferie, tidsregistrering. Du vil også blive bedt om at løse mindre regnskabsopgaver efter behov. Du bliver en integreret del af et velfungerende team, hvor vi hjælper hinanden ved ferie og i travle perioder.
Som lønmedarbejder kan du:
- Lave lønkørsel for alle ansatte
- Udarbejde kontrakter samt lønreguleringer efter gældende overenskomster
- Oprette medarbejdere og vedligeholde stamdata
- Fratræde medarbejdere og vedligeholde personalearkiver
- Kende og overholde GDPR-reglerne
- Søge refusioner fx ved sygdom, §56, barsel, orlov
- Afstemme til diverse lønkonti og e-indkomst
- Løse øvrige løn- og regnskabsopgaver
Hvem er du?
Du har erfaring som lønmedarbejder og kan håndtere både time- og månedslønnede på flere forskellige overenskomster. Du har opstillet kontrakter og beregnet løn, og du har helt styr på reglerne omkring barsel, refusion mv. Vi forventer, du er fortrolig med VISMA eller tilsvarende lønsystem samt Excel.
Du har god erfaring med:
- Lønkørsler og indtastning af løndata. Det er en fordel, hvis du har kendskab til VISMA løn og VISMA Time
- Overenskomster, kontrakter og lønberegninger.
- Refusion, barsel, sygdom, ferie, feriefri, seniordage mm.
- Mindre regnskabsopgaver så som bogføring af løn eller opfølgning på refusioner
- Excel
Stillingen er på 37 timer med betalt frokostpause og aflønnes efter Industriens funktionæroverenskomst med mellem 39.000 kr. og 41.000 kr. pr. måned inklusive pension og fritvalgskonto. Vi forventer tiltrædelse den 1. februar 2025.
Send din ansøgning senest søndag d. 7. december 2025. Vi afholder samtaler løbende og senest i uge 51.
Yderligere information
Teamleder for Bogholderi
Bettina Pedersen
E: bp(at)vikingekisbmuseet.dk
T: 51 20 02 88
eller
Økonomi- og Administrationschef
Anne-Mette Fenger
E: amf(at)vikingeskibsmuseet.dk
T: 24 85 01 14
Ansøgningsfrist
Søndag den 7. december 2024.
Vi afholder samtaler løbende og senest i uge 51.