Foredrag om den sene runetradition

Runeskriften fra Maes Howe gravhøj på Orkney fortæller historier om skønne damer, store skatte og modige krigere. Foto: Visit Orkney
Runeskriften fra Maes Howe gravhøj på Orkney fortæller historier om skønne damer, store skatte og modige krigere. Foto: Visit Orkney

30. november kl. 19.30 holder Michael Lerche Nielsen, lektor ved Københavns Universitet, foredrag om den sene runetradition.

Runerne opstod i jernalderen, og de tidligste runeindskrifter er fra ca. år 150 e.Kr. og findes især i det gammel-danske område, der omfatter Danmark, Slesvig og Skåne.

De ældste runer findes oftes på genstande som mønter, dragtspænder, våben og redskaber, og er ofte navne på ejeren af genstanden, eller navnet på den der har lavet den. De mest kendte tekster skrevet med runer stammer fra vikingetidens runesten. Runesten blev rejst til minde om magtfulde personer og omtaler i nogle tilfælde disses hæderfulde gerninger. 

Selvom de fleste nok forbinder runer med vikingernes alfabet, fortsatte brugen af runer, længere end man skulle tro. 

Foredrag: Den sene runetradition

Vil du vide mere om brugen af de mystiske runer? Michael Lerche Nielsen, lektor ved Københavns Universitet, vil i efterårets sidste foredrag fortælle om den sene runetradition, fx i Älvdal og på Gotland. Der er en lang og rig runetradition i norden, hvor man først holdt op med at skrive med runer langt oppe i middelalderen. Runer blev anvendt sideløbende med vores alfabet indtil 1400-tallet.

Den sene runetradition vil blive nærmere belyst og diskuteret i foredraget torsdag den 30. november kl. 19.30. 

Bliv medlem af Vikingeskibsmuseets Venner

Der er mange fordele ved at melde sig ind i foreningen 'Vikingeskibsmuseets Venner'. Du får blandt andet fri adgang til Vikingeskibsmuseet med en ledsager året rundt, og du kan gratis deltage i de spændende foredrag, som foreningen arrangerer.

Foreningen Vikingeskibsmuseets Venner blev stiftet den 26. november 1990 af en kreds af historisk interesserede med det formål at støtte Vikingeskibsmuseets arbejde og udvikling. Foreningen er repræsenteret i museets bestyrelse, men er organiseret som en uafhængig forening.

Venneforeningen hjælper blandt andet med frivilligt arbejde på museet, og cirka en tredjedel af kontingentmidlerne doneres til konkrete projekter på museet.

Medlemskab:

Som medlem af Vikingeskibsmuseets Venner får du:

  • Fri adgang til Vikingeskibsmuseet inkl. en ledsager, så længe medlemskortet er gyldigt.
  • Fri adgang til foredrag og andre aktiviteter arrangeret af foreningen.
  • Medlemsrabat på 15% på de fleste af museumsbutikkens varer samt 30% på museets egne bogudgivelser over 100 kr. 
  • 10% på hele regningen i Café Knarr fra 1. oktober til og med 30. april ved fremvisning af medlemskort.
  • Nye medlemmer der indmelder sig ind fra og med efterårsferien (uge 42), vil i lighed med tidligere år opnå en velkomst-rabat, således at kontingentet på 310 kr. dækker perioden helt frem til 31. marts 2024.

» Læs mere om foreningen Vikingeskibsmuseets Venner og hvordan du bliver medlem...

Fakta om Venneforeningens foredrag

Sted: Vikingeskibshallen
Dato: Torsdag den 30. november 2023
Tid: kl. 19.30
Pris for medlemmer + en ledsager: gratis
Pris for ikke-medlemmer: 50 kr.

» Se det efterårets foredragsprogram her...