Rebslageren

 

Rebslagning er en helt afgørende del af bådebygningsprocessen. Hvis ikke skibets tovværk er af god kvalitet, de rigtige materialer, og vedligeholdt, kan skibets sejl ikke bruges. Rigning (master, tovværk, sejl) er lige så vigtigt et element af det færdige skib som selve skroget, og rebslageren er en fast del af Vikingeskibsmuseets bådebygningshold. Rebslageren arbejder året rundt med at fremstille tovværk til de nye fartøjer, som bygges på værftet, og deltager også i vedligeholdelse og reparation af rigning på hele museets bådsamling.

Håndværk

Rebslagning er et af de ældste håndværk i verden, og mange af de teknikker og værktøjer som bruges på museets rebslagningsværksted i dag, har ikke ændret sig meget siden vikingetiden. Alt tyder på, at lindebast var det primære materiale i vikingetiden, suppleret med reb af gran og andre planter, skind (af hvalros, sæl, elg, hjort eller okse), hår (fra heste, kohaler eller gris) og uld. Selvom hamp var det dominerende materiale til fremstilling af tovværk i middelalderen, er der ingen konkrete beviser på, at det blev brugt til at fremstilling reb i vikingetiden.

Forskning

Fremstillingen og brugen af reb til de sejlende rekonstruktioner af arkæologisk skibsfund, er en meget vigtig del af museets eksperimental arkæologisk forskning. De forskellige materialer der brugt til fremstilling af reb, har alle sammen deres egne naturlige styrker og svagheder.

Bast er enormt modstandsdygtigt over for friktion (når tovet gnider mod noget), men bliver svækket, hvis det ofte bliver bundet i knob.

Hestehalehår blev ofte brugt til at lave skøder, fordi hestehårsreb ikke fryser til, men de giver et mere groft reb.

Uld er meget elastisk og var let tilgængeligt, mens skind fra sæl og hvalros har en god tykkelse og er mere slidestærkt.

De forskellige materialer er derfor bedre egnet til specifikke funktioner – enten i stående eller løbende rig – og er valgt efter de evner de har. Hvordan en rig præsterer, vil i sidste ende påvirke, hvordan et skib kan sejle, og tovværkets holdbarhed bliver hele tiden undersøgt og dokumenteret.