Skibets opbygning
Vikingetidens skibe var lette og stærke. Det er der to grundlæggende årsager til;
De udkløvede bordplanker og spanter fulgte træets fibre, hvilket gjorde de færdige emner meget stærke, selvom dimensionerne blev minimeret på grund af ønsket om at holde den samlede vægt på skibet nede. Kløveteknikken var dermed en forudsætning for at vikingerne på en gang kunne bygge lette og stærke skibe.
De nordiske klinkbyggede skibe og både blev udviklet mange hundrede år før vikingeskibene. Styrken i skibene lå også i denne byggeteknik. De klinkbyggede bord, eller overlappet mellem to bord, er i sig selv et langsgående styrkeelement i skroget. Det resulterede i at spanterne blev lagt med en relativ stor afstand. Tilsammen gjorde dette også skibene lette og stærke, på samme tid.
Først bliver kølen lavet, den er skibets rygrad. Den skal både være stærk og smidig. Derefter laves stævnene og sættes på kølens to ender. Selve skallen blev så bygget på med planker af høj kvalitet. Der sættes spanter på for at afstive skroget, efterhånden som skibets sider bliver bygget. Skibet forstærkes med bjælker på tværs, og langs siderne. En kraftig bjælke i bunden, midt i skibet, støtter masten. Til sidst lægges bundbrædder i skibet og ror, mast og åre sættes på.
På tegningen herover kan du se hvad de forskellige dele af vikingeskibets skrog hedder. Hold musen hen over en af de markerede felter.
Tryk på felterne for at læse mere