Skibets tovværk

Tjæret tovværk

Vurderet ud fra litteraturen og adskillige fund blev tovværk i vikingetiden, middelalderen og frem i nyere tid, fremstillet af lindebast, hør, hamp, lyng, fyr, hud og hår mv.

Man brugte hudreb af sæl, hvalros, hjort, elg eller okse og hår fra hest, kohale, gris, samt dækhår fra får.

Hvalroshud blev brugt til de reb der skulle være stærkest.

Hvilke tovværkstyper, de enkelte skibstyper har haft, er meget vanskeligt at afgøre, da de lokale forhold spiller en stor rolle, men ved at afprøve de forskellige typer på en skibs-rekonstruktion, indhenter man afgørende viden om styrken og anvendeligheden, af de forskellige materialer.

I øvrigt er det vigtigt, at gøre sig klart, at der i de skriftlige kilder, ofte skelnes mellem reb og tov når det gælder materialer. Reb er af lavet af dyr og tov af plantefiber. Når man arbejder med skriftlige kilder som fx. sagaer og lovtekster, er det derfor altid nødvendigt at kontrollere oversættelserne på disse punkter og gå tilbage til originalteksten.

Vi ved ikke i dag, i hvor stort et omfang man har brugt hudreb i skibene i forhold til fx. basttov, og hvor meget det har varieret efter geografiske forhold, skibstype, farvand, tidsperiode mv. Skibsreb af hvalros har, ifølge litteraturen, været brugt meget i Norge. Hudreb ser også ud til at have været eftertragtet i udlandet, men i hvor stort et omfang det har været brugt er meget uklart

 

Marianne Juelsgård Horte, Vikingeskibsmuseet