Dublin som Vinterlejr

Plan af longphort ved Woodstown. © JANVS Design Group (Images supplied by The National Roads Authority and Waterford Museum of Treasures).

Ordet Longphort opstod, da en irsk munk i Vikingetiden skulle beskrive den bebyggelse, vi i dag kender som byen Dublin. Longphort betyder skibshavn og er sammensat af det latinske navis longa, som hentyder til langskibene, og portus som betyder havn.

En Longphort var en skandinavisk vikingebase eller vinterlejr i Irland. Lejren var altid placeret ved en flod, så krigsskibene let kunne komme ud til åbent hav. Lejren var befæstet med en ydermur i et mudret moseområde som var vanskeligt at angribe og med en cirkelformet indermur, som minder om de ringborge, vi kender fra Danmark; Trelleborg, Aggersborg og Fyrkat.

Enkelte Longphorts blev kun brugt en enkelt vinter; andre i mere end 60 år. I nogle af lejrene har man fundet sølv, vægte til handel og mønter. Det er tegn på at, lejrene bliver til rigtige byer med handel.

Den første og mest berømte Longphort, var An Dubh Linn (Dublin) placeret i et moseområde kendt som the black pool. Den lå tæt på de tidlige skandinaviske gravpladser ved Islandbridge og Kilmainham.

Fund af huse, krigergrave, sværd og mønter viser, at lejren var en vigtig skandinavisk base. Longphort'en, nu kendt som Dublin, eksisterede i over 60 år og lå i et skandinavisk beboet område, men i 902 blev vikingerne, for en periode, drevet ud af området. I Ulster-annalen står:

Citat: The pagans were driven from Ireland, from the longphort of Dubh Linn; and they abandoned a good number of ships and escaped half dead, after they had been wounded and broken.

Af: Louise Kæmpe Henriksen, Vikingeskibsmuseet
Red: Marianne Juelsgård Horte, Vikingeskibsmuseet