- Fagligt
- Museets bådsamling
- Lokalisering
- Udgravning og bevaring
- Tudse Hage - et stenalder-Atlantis ved Skælskør
- Pælespærring i Guldborgsund
- Hvordan fandt arkæologerne orlogsskibet?
- Fund: En regnepenning fra Nürnberg
- Hvorfor hedder orlogsskibet DELMENHORST?
- Skibsbygning i 1600-tallet
- Slagets gang i Femern Bælt 13. oktober 1644
- De tre forliste skibes sidste timer
- Baggrunden for Torstenssonfejden 1643 til 1645
- Konsekvenserne af nederlaget i Torstenssonfejden
- I Røg og Brand - Udstilling i 2021 om skibene fra Slaget i Femern Bælt
- Pressefotos fra vragundersøgelsen
- 3000 års bosættelse i Storstrømmen
- Kølsvin fra Sejerø
- Stammebåd ved Askø
- Nyt fra Femern: 42 dage på skibsvraget i dansk farvand
- Kanoner og international våbenhandel
- Nitrox, ROV og behandlingskammer
- Skibet VINA, et DC 9-fly og en Rubinsteinerkage
- Vi ligger underdrejet og rider vi stormen af
- Fløde, gytje og en kanonrapert
- Mikadospil på bunden af Femern Bælt
- Undersøgelsen begynder
- Søndag den 10. juni. Hvad er der mon i skibskisten...?
- Lørdag den 9. juni. Spændende fund fra skibsvraget
- Onsdag den 6. juni. Kanonhævning
- Tirsdag den 5. juni. Fundregistrering på mellemdækket
- Søndag den 3. juni. Nitrox, ROV og behandlingskammer
- Fredag den 18. maj. Kanonkugler, kanonvisker, elevationskile, Kanonpropper og Havaripropper
- Torsdag den 17. maj. Dokumentation og opmåling af skibets kanoner
- Onsdag den 16. maj. Hvordan man får dekompressionstiden til at gå
- Tirsdag den 15. maj. Dagligdag på multi purpose fartøjet 'VINA'
- Mandag den 14. maj. Tønden og kisten
- Fredag den 11. maj. Rester af det sidste måltid ombord
- Torsdag den 10. maj: Dobbelt blok og stangkugler
- Søndag den 6. maj. Kobberkarret i kabyssen
- Lørdag den 5. maj. Fremtidig sikring af skibsvraget
- Fredag den 4. maj. Spændende fund på skibsvraget
- Undersøgelsen begynder
- Presse
- Marinarkæologiske rapporter
- Nyheder fra marinarkæologerne
- Har du gjort et fund
- Skal du bygge på havet
- Marinarkæologien på film
- Bibliotek
- Konferencer
Vikingetiden i Skandinavien
Fra omkring 800 og frem til 1100 satte de skandinaviske lande et afgørende fingeraftryk på Europas historie. Denne periode er efterfølgende blevet kaldt -Vikingetiden.
Vikingetid er navnet for en historisk periode ligesom begrebet Stenalder. Vikingerne kaldte ikke sig selv for vikinger og vidste heller ikke, at de levede i vikingetiden. Navnet kom først i 1873 da den anerkendte arkæolog J.J.A Worsaae i bogen De Danskes Kultur i Vikingetiden, giver den sidste del af jernalderen dette navn. Selve navnet Viking kan spores tilbage til sagaer og skjaldedigte, og er en betegnelse for en røver eller pirat, der kom fra vandet. De fleste folk i vikingetiden var bønder og handlende. Den lille del der drog ud på plyndringstogter er dog dem, der har fået mest opmærksomhed i historieskrivningen, og som perioden er opkaldt efter.
På det nedenstående kort ses nogle af de historiske steder, byer og lokaliteter i Skandinavien som opstod i løbet af vikingetiden eller som havde en særlig betydning; handelsbyer, ringborge, domkirkebyer og magtcentre.
De steder der er medtaget her er kun et lille udpluk af alle de steder i Skandinavien der har fortidslevn fra vikingetiden. De er udvalgt da de er fra steder som vikingeskibsmuseets rekonstruerede langskibe har været forbi på deres togter. Læs mere om togterne under vikingeskibe på togt.