Vikingetiden i Skandinavien
Fra omkring 800 og frem til 1100 satte de skandinaviske lande et afgørende fingeraftryk på Europas historie. Denne periode er efterfølgende blevet kaldt -Vikingetiden.
Vikingetid er navnet for en historisk periode ligesom begrebet Stenalder. Vikingerne kaldte ikke sig selv for vikinger og vidste heller ikke, at de levede i vikingetiden. Navnet kom først i 1873 da den anerkendte arkæolog J.J.A Worsaae i bogen De Danskes Kultur i Vikingetiden, giver den sidste del af jernalderen dette navn. Selve navnet Viking kan spores tilbage til sagaer og skjaldedigte, og er en betegnelse for en røver eller pirat, der kom fra vandet. De fleste folk i vikingetiden var bønder og handlende. Den lille del der drog ud på plyndringstogter er dog dem, der har fået mest opmærksomhed i historieskrivningen, og som perioden er opkaldt efter.
På det nedenstående kort ses nogle af de historiske steder, byer og lokaliteter i Skandinavien som opstod i løbet af vikingetiden eller som havde en særlig betydning; handelsbyer, ringborge, domkirkebyer og magtcentre.
De steder der er medtaget her er kun et lille udpluk af alle de steder i Skandinavien der har fortidslevn fra vikingetiden. De er udvalgt da de er fra steder som vikingeskibsmuseets rekonstruerede langskibe har været forbi på deres togter. Læs mere om togterne under vikingeskibe på togt.