Dagbog fra Skibsskjalden: Mens vi venter på vind til Anholt

Udgivet 26/06-2017

Det helt fantastiske ved at sejle vikingeskib er, at man virkelig kommer til at være i nuet. Når man sejler, har man visse opgaver man står for, eller ikke rigtig nogen hvis man bare sejler i én retning. Man kan snakke med de andre, lære om sejlads eller andet, man kan kigge ud og nyde omgivelserne, eller man kan tage en lille lur i sol og søbrise.

Er vinden ikke så god, ja, så kan man ikke sejle, og så får man tiden til at gå på anden vis.

Grundfølelsen er - man er ikke på vej fra sted til sted, men til stede på en rejse. Og det er helt fantastisk afstressende, ja nærmest mindfulness til søs!

Man lærer også rigtig meget om vejr, om sejlads og især om samarbejde, da det er ret umuligt at sejle et vikingeskib alene. Så det er en teambuilding-øvelse af bedste slags at stævne ud i rekonstruktioner af tusind år gammel cutting edge marineteknologi!

Dagen i dag har været en ganske afslappende dag; kuling fra vest har holdt os i Frederikssund, men det har alligevel været produktivt.

Morgenmaden kom frem omkring halv ni; der blev lavet havregrød til alle 25 besætningsmedlemmer (efter mængden at dømme - vi er dog kun 10), og folk stødte til.

Skipper holdt morgenandagt med vejrmelding fra langbølge 243 KHz, alt imens Karen var vejrdame og pegede på et kort hvor der mentes. Det kunne der fint skabes en karriere på!

Herefter var der opvask, lidt småindkøb, en lille gåtur med indeholdt geocaching, en aftestning af det lokale brusebad til sejlere, og hvad der ellers var forefaldende.

Steiner fik - naturligvis - gæster; Bjarke og Sofie (Runeristeren) fra vikingebyen. Vi havde lidt motorproblemer i går, og Bjarke kendte noget til motorer, så det var jo hjælp som sendt fra Asgård.

Efter noget kiggen rundt, pillen, roden, ragen, aftestning og snak var konklusionen, at motoren skaber en vortex ved fuldt bak - så er der ikke så meget vand, og så kommer den dels for højt i omdrejninger, dels får ikke kølevand nok, og så beskytter den sig selv ved at gå ned i omdrejninger. Så knap så meget gas ved bak, så er alt vel.

Næste projekt - stramning af vanter. De holder masten på plads sideværts og agten ved sejlads. De har det dog med at give sig lidt, og skal derfor strammes. Det er et beskidt job - Ottars rig er tjæret, så man får ret klistrede fingre. Til gengæld er de beskyttet mod regn og råd de næste par uger.

Der er fastgjort en løkke til skroget. Vantet fra toppen af masten ender i en vantenål. Denne kører man næsten igennem løkken, og "brækker" toppen opad, så vant og løkke strammes sammen, og så surres nålen fast. Det blev endda filmet i dagens anledning (at vi ikke har ret meget at lave).

Vi sad og snakkede om mad og indkøb; stort set al ikke-friskvare til turen er indkøbt på forhånd, da der er rigelig plads ombord på Ottar til dette. Hauke fortalte, at på grønlandsturen med Skjoldungen var der så lidt plads ombord, at maden dublerede som ballast. Så det gav anledning til bemærkninger som "Øh, vi har altså spist vores ballast".

Dette anbefales ikke at gøre på Ottar. 

Aftenen gik med en lækker aftensmad - pasta, grønsagsgryde og pølse i skiver. Herefter gennemgang af sejladsen, søkort og gennemgang af redningsveste samt grundigt sikkerhedscheck af disse. Alle gamle veste blev checket og enkelte ordnet, så alt er i bedste orden nu.

Planen i morgen, som det ser ud nu, er at stævne ud og nå en broåbning kl 9, herefter nordpå så hurtigt som muligt, og gerne nå ud i Kattegat. Herefter sigte let øst, krydse sejlrute B, ligge i trekanten mellem rute B og D og vente på østenvind, og når den kommer, så sigte mod Anholt. Når vi det ikke i morgen, er der risiko for at Tønsberg er uden for rækkevidde, som vejrsystemerne ser ud til at udvikle sig.

Det kan hænde, at beretningen i morgen bliver forsinket pga manglende mobildækning, men vi kan følges på følgende side:

Ny beretning følger, og om alt går vel, fra Anholt


Oprettet af Bådelaugsmedlem Allan Jensen