Historisk genstand bjærget ud for Bornholms kyst

Roret bliver besigtiget for første gang efter bjærgningen. Foto Werner Karrasch
Roret bliver besigtiget for første gang efter bjærgningen
Udgivet 09/09-2009

Et samarbejde mellem Nord Stream, Nationalmuseet og Vikingeskibsmuseet sikrer bevarelsen af dansk kulturarv.

I dag er det lykkedes Vikingeskibsmuseet og Nationalmuseet at bjærge et skibsror tæt ved Bornholm. Det næsten 8 meter lange skibsror blev fundet ved undersøgelsen af ruten for Nord Steams gasrørledning på 45 meters dybde. Det er blevet vurderet, at skibsroret stammer fra det 17. eller 18. århundrede. Det er beskyttet af lovgivningen om dansk kulturarv, og er blevet bjærget før konstruktionen af gasrørledningen i håb om at beskytte det mod ødelæggelser og er nu sendt til konservering.

”Der er ikke fundet vrag i umiddelbar nærhed, der kan forbindes med roret. Vi må derfor foreløbig gå ud fra, at roret er tabt. Selvfølgelig var det ikke almindeligt at tabe roret. Men det er højst sandsynligt sket for en del af de tusindvis af skibe, der igennem tiderne har sejlet ved Bornholm”, siger Jørgen Dencker der ledede bjærgningsoperationen fra ’Cable One’, det samme skib, der blev allerede er brugt til bjærgningen af St. George skibsroret i forbindelse med konstruktionen af en ny vindmølle par

Konserveres på Nationalmuseet

Dykkerskibet ”Cable One” forlod Rønne havn i morges, for at bjærge roret. Skibsroret vil nu blive transporteret til konservering på Nationalmuseets Bevaringsafdeling i København. Afhængig af rorets tilstand vil konserveringen tage omkring seks år. Derefter vil skibsroret formentlig blive udstillet på et museum.

Skibsror i samme størrelsesorden er kendt fra de store skibsvrag som Dannbroge (Køge Bugt – skibsror på ca. 8 meter) og St. George (Thorsminde – skibsror på ca. 12 meter).

Dette skibsror formodes også at stamme fra et større skib. Billeder fra undersøgelsen afslører, at fundet er velbevaret, selvom der er tydelige spor af slitage. Måske vil skibsroret blive sat i forbindelse med historiske beretninger om store danske skibe, der har mistet et ror eller er forliste (selvom der endnu ikke er fundet et skibsvrag, som tyder på at have direkte forbindelse til skibsroret). Men undersøgelser om skibsroret og dets oprindelse vil blive igangsat af Vikingeskibsmuseet. Træet som skibsroret er bygget af, kan blive dateret ved hjælp af årringsdatering, som gør det muligt at fokusere undersøgelsen indenfor en specifik tidsperiode.

”Bjærgningen er nødvendig for, at sikre skibsroret ikke bliver ødelagt af aktiviteterne i forbindelse med nedlægningen af gasrørledningen”, siger Steve Tye, Permitting Manager, Nord Stream. ”Vi har truffet denne beslutning i et tæt samarbejde med Kulturarvsstyrelsen på baggrund af en omfattende undersøgelse af de forskellige alternativer”.

Konstruktionen af den 1.220 kilometer lange rørledningen bliver påbegyndt i starten af år 2010. Nord Stream vil stå for forsyningen af 55 milliarder kubikmeter naturgas per år. Naturgas har den laveste CO2-udledning af alle fossile brændstoffer, og den er 50 % lavere end kul.

Fakta

På vegne af Nationalmuseet har Vikingeskibsmuseet siden 1. januar 2004 varetaget det såkaldte marine beredskab på Sjælland, Øerne og Bornholm.

Foruden at lave dykkerbesigtigelser og dykkerundersøgelser af fund, gjort af sportsdykkere, fiskere og andre omfatter arbejdet også marinarkæologiske undersøgelser i forbindelse med anlægsarbejde. Dette kan være vindmølleparker, elkabler, nye havne, gasledninger m.v. Undersøgelserne skal klarlægge om der i anlægsområdet forekommer vrag, stenalderbopladser eller andre fortidsminder, der kan være i fare for at blive ødelagt af anlægsarbejdet.

Etableringen af den russisk-tyske gasledning passerer dansk farvand i Vikingeskibsmuseets marinarkæologiske ansvarsområde, hvilket er baggrunden for samarbejdet mellem Nordstream og Vikingeskibsmuseet.

Nord Stream er en naturgasledning, der skal forbinde Rusland og EU gennem Østersøen. EU’s gasimport, som var på 314 milliarder kubikmeter i 2005, forudsiges at vokse til 509 milliarder kubikmeter pr. år i 2025. Det vil sige, at EU’s årlige behov for gasimport i 2025 vil være vokset med næsten 200 milliarder kubikmeter (Kilde: EU-Kommissionen/DG-TREN, 2007). Ved at forbinde verdens største gasreserver med det europæiske gasforsyningsnetværk vil Nord Stream kunne opfylde omkring 25 procent af Europas merbehov. Projektet bliver et vigtigt bidrag til den langsigtede forsyningssikkerhed og en milepæl for energipartnerskabet mellem EU og Rusland.

Nord Stream AG forventer, at den første af to parallelle rørledninger vil være i drift i 2011. Hver rørledning vil være ca. 1220 kilometer lang og have en transportkapacitet på ca. 27,5 milliarder kubikmeter gas pr. år. Den fulde kapacitet på 55 milliarder kubikmeter gas realiseres i projektets anden fase, når driften af den anden rørledning påbegyndes.

Nord Stream AG er et internationalt joint venture-selskab, der er stiftet med det formål at planlægge, opføre og drive den nye undersøiske gasledning gennem Østersøen. Gazprom har en ejerandel på 51 procent af selskabet. BASF/Wintershall og E.ON Ruhrgas har en ejerandel på 20 procent hver, mens N.V Nederlandse Gasunie ejer 9 procent af selskabets aktier.

» Læs mere om Vikingeskibsmuseets Marinarkæologiske arbejde...


Oprettet af Preben Rather Sørensen (red)