En gruppe museumsgæster har taget de udleverede redningsveste på.
Man kan mærke en næsten elektrisk spænding blandt dem.
Om lidt sejler de nemlig ud på Roskilde Fjord. For nogle er det første gang, de træder ned i en sejlbåd.
Verdensarv mellem hænderne
Vikingeskibsmuseets sejladsinstruktør giver en introduktion til sikkerhed om bord og giver de første indledende anvisninger om, hvordan man stiger ned i den smukke færøbåd Sulen.
Båden er bygget efter samme principper som de fem kendte Skuldelevskibe, der pryder Vikingeskibshallen. Den såkaldte nordiske klinkbyggede tradition.
Traditionen er anerkendt af UNESCO som en del af verdens immaterielle kulturarv, og nu skal gruppen af museumsgæster ud og prøve kræfter med de traditionelle metoder til at sejle skibet frem for årer og råsejl.
Daglige sejladser
Hver dag fra 1. maj til 30. september sejler vi ud på Roskilde Fjord.
Vi tilbyder flere daglige afgange.
» Du kan se tidspunkter for afgang og læse meget mere her.
Billetter købes på museet efter først til mølle princippet.
» Udvalgte afgange sælges online her.
En magisk dag på vandet
Gruppen stiger fumlende om bord på det traditionelle træskib.
Alle har sat sig med ansigtet vendt mod instruktøren og den spredte mumlen forstummer. Selv de yngste gaster kigger spændt op og venter pænt på instrukserne.
Da skipperen har alles opmærksomhed, tager han fat i en af årerne.
“Nu viser jeg, hvordan I tager årene ud og ind af båden. Husk at være opmærksomme på hinanden, da årene er lange. Den første kommando vil være ’hvil på årene’. Den næste vil være ’ro væk’, der bruges til at sejle skibet fremad. Hvis vi skal bakke, siger vi ’skod væk’,” forklarer instruktøren.
Han forklarer så, hvilken side der er styrbord, og hvilken der er bagbord. Til slut sikrer han sig, at alle forstår de nødvendige kommandoer, som skal bruges for at ro ud af Museumshavnen.
Så er det afsted.
Næseborene fyldes af den friske duft af fjordvand og den kraftige duft fra det tjæreindsmurte skib. Imens danser nationalparkens fugle elegant pardans med fjordvinden over båden.
Det trapezformede råsejl hejses
I takt med at gruppens bevægelser strømlines, finder de den samme faste rytme, og skibet glider hurtigere og hurtigere frem over fjordens mørkeblå vand.
Midt på fjorden beder skipperen gruppen om at standse deres taktfaste roning og båden vugges af det skummende vand. Nu gøres der klar til sejlturens anden del. Det er her, sejlet kommer i spil.
Det store, håndsyede sejl kræver snilde at få hejst, og det lykkedes kun ved hjælp af et godt samarbejde mellem gasterne og instruktøren.
Skibet og besætning forvandles nu til en velsmurt sejlende maskine, som udnytter vindens kræfter til at bevæge sig frem. Når skipperen giver instruktioner slippes de tov, der forbinder sejlet med skibets skrog. Sejlet blafrer om på den anden side af masten og gasterne fæstner tovet til skibets side igen. Snart danser skibet ubesværet hen over fjorden.
Der lyder enkelte hvin og udbrud fra gasterne, når fjordvandet en gang imellem sprøjter let ind over båden.
På sikker grund igen
Den lettede og glade stemning emmer fra hele gruppen, da båden lægger sig fint ind til kajen.
”Far, det bliver vi nødt til at gøre igen! Næste gang må vi tage mor med, så hun kan se, hvor god jeg er til at ro. Må jeg se det billede, hvor jeg holdt rebet?” lyder det ivrigt fra en ung dreng, mens han er på vej på land.
En af museumsgæsterne stiller sig på land og giver en hjælpende hånd, så alle kan komme sikkert op af båden.
Det er næsten som om alle nu ser på hinanden på en ny måde. Fra at have været komplet fremmede, er der nu et par, der går og joker. Lidt længere henne af molen har en gruppe samlet sig og er begyndt at sende billeder til hinanden af oplevelsen på fjorden.
Selvom vinden tog til og gav en god rusketur i sejlet, virker ingen forskrækkede efter sejlturen. I stedet virker det som om alle i gruppen lige er blevet en centimeter eller to højere, end da de steg ombord.
