Leder af salgsafdelingen
Vikingeskibsmuseet er i gang med at gentænke hele vores publikumsvendte organisation for at skabe en moderne, helhedsorienteret og mere digital gæsteoplevelse. Som leder af vores nye salgsafdeling får du en nøglerolle i at gøre os til den foretrukne destination for alle, der vil opleve vikingernes skibe og Nordens maritime kulturarv.
P/L (økonomi- og resultatansvar)
- Museumsbutikken — høj omsætning og kommende flytning i forbindelse med byggeprojektet; udvikling af sortiment, koncept og visual merchandising.
- Billetsalg — professionalisering og digitalisering (online booking, selvbetjening, prissegmentering/differentierede billettyper).
- Booking & grupper — styrke partnerskaber, OTA-/agent-samarbejder og vækst i B2B/gruppeforretningen.
- Markedsføring — datadrevet og målrettet indsats på paid/owned/earned i tæt samspil med kommunikation.
Dine opgaver
- Lede og motivere et team på ca. 30 medarbejdere i højsæsonen (butik, billet/booking, marketing).
- Drive procesoptimering og digitalisering på tværs af POS/e-commerce, billet/booking, CRM og rapportering.
- Sikre høj kvalitet i købs- og serviceoplevelsen — både fysisk og digitalt.
- Levere mod tydelige KPI’er: omsætning og margin, online-andel, gruppesalg, gæstetilfredshed og kampagne-ROI.
- Bidrage til museets bæredygtighedsmål via ansvarlig drift af butik, emballage/indkøb og systemer.
- Indgå i museets ledelsesteam og referere til publikumschefen.
Din profil
- Dokumenteret erfaring fra kultur, turisme, retail eller hospitality med ansvar for butik/billet/booking/marketing.
- Stærk driftsprofil med økonomistyring, forecast og budgetansvar.
- Solid personaleledelse, forandringsledelse og samarbejdsevner på tværs af fagligheder.
- Erfaring med digitalisering (POS/e-com, billet/booking, CRM/e-mail, dashboards/BI) og leverandørstyring.
- Taler og skriver flydende dansk og engelsk; kendskab til GDPR i CRM/marketing.
Vi tilbyder
- En central rolle i en organisation i forandring med handlefrihed inden for definerede rammer.
- Et stærkt fagligt miljø og dedikerede kolleger.
- Mulighed for at sætte dit aftryk på en af Danmarks mest profilerede kulturhistoriske attraktioner.
- Ambitiøse mål for vækst, bæredygtighed og digitalisering — og opbakning til at nå dem.
Ansættelsesvilkår
- Fast fuldtidsstilling (37 t/uge), løn efter kvalifikationer.
- Arbejdssted: Vikingeskibsmuseet, Roskilde.
- Sæsonbetinget arbejdstid: Øget tilstedeværelse i maj–september (højsæson juni–august), med afspadsering/flex efter gældende regler. Ferie planlægges under hensyntagen til højsæsonen.
- Forventet tiltrædelse: 1. januar 2026.
Send din ansøgning senest 15. november 2025. Vi afholder samtaler i uge 47 og 48.



For yderligere oplysninger om stillingen:
Publikumschef Jeppe Bjørn
Telefon: +45 23 48 40 79
E-mail: jb(at)vikingeskibsmuseet.dk