13. november: Foredrag om vikingetidens navigationsmetoder

Torsdag den 13. november kl. 19:30 holder skipper Esben Jessen årets sidste foredrag for Venneforeningen om vikingernes navigationsmetoder.

Date:
From to

Vikingerne er kendt for deres sødygtige skibe og rejser over åbent hav. Det vidner om avanceret skibsteknologi og tilsvarende navigationsmetoder. Skibsteknologien kan vi blive klogere på ved at rekonstruere de arkæologiske fund, men navigationen kræver en anden tilgang. Der findes nemlig ingen skriftlige kilder, der forklarer, hvordan vikingerne fandt vej.

I foredraget fortæller Esben Jessen om, hvordan man kan arbejde eksperimentelt med navigation på vikingernes præmisser for bedre at forstå deres metoder. Det bliver en introduktion til navigations-teknikker – og en fortælling om, hvordan man kan genopdage tabt viden ved at afprøve de praksisser, der blev brugt dengang.

Dørene til Vikingeskibshallen åbner kl. 19.00, og foredraget begynder kl. 19.30.

Foredraget er gratis for medlemmer og én ledsager. Pris for øvrige: 50 kr.