Bogen er skrevet af Henrik Kastoft, som var gast om bord på Havhingsten på sidste års dramatiske sejlads hele vejen fra Roskilde til Dublin.
Forfatteren fortæller i detaljer om rejsen og det stolte skibs historie. Læseren bliver ført gennem stormende kuling og rystende kolde nætter under åben himmel. Gennem en svær beslutning og bitter skuffelse, der delte besætningen, og satte sammenholdet om bord på en hård prøve.
Veteranfly og syngende præsident
Bogen er også en fortælling om røget whisky og rørende gæstfrihed. Om strabadser, sammenhold og glæden ved at sejle.
Og ligesom besætningen om bord på havhingsten møder læseren en række af de folk, som Havhingsten traf på sin vej; en læge i et russisk veteranfly, en stenrig skotsk-canadier i gummistøvler og en syngende præsident.
Undervejs på rejsen krydser bogen også nogle af de spor, vikingerne efterlod for 1000 år siden. Spor som leder os hen mod Vilhelm Erobreren og det skib, Havhingsten er en genskabelse af.
’På vikingetogt med Havhingsten’ er udgivet af Forlaget Sohn i samarbejde med Vikingeskibssmuseet i Roskilde.
Velkomsttilbud
På vikingetogt med Havhingsten - et krigsskib vender hjem
af Henrik Kastoft
En fantastisk beskrivelse af livet ombord på Havhingsten under rejsen fra Roskilde
til Dublin i sommeren 2007. Rigt illustreret med dramatiske og flotte farvefotos.
Bogen kan også købes i Vikingeskibsmuseets butik.