Fartrosen

Et sejlskibs hastighed er afhængigt af mange faktorer. Nogle er svære at kontrollere i et forsøg; for eksempel besætningens og især rorsmandens dygtighed, bølgehøjden og -længden samt skibets egenvægt. Andre variabler har vi målt: Vindretningen, vindstyrken og sejlarealet. Hastighedens afhængighed af disse variabler vi kan afbilde i en såkaldt fartrose. Fartrosen er et polardiagram - altså et "cirkulært koordinatsystem" - med vindøjet, den retning vinden kommer fra, som nulpunkt (opad) og den ene akse stigende 180° i hver retning. Koordinatsystemets anden akse går udad fra centrum og viser skibets hastighed på den givne kurs til vinden. (Tip: Du får brug for at udregne den relative vindretning - vinklen mellem skibets styrede kurs og vindretningen).

I fartrosen plotter man en serie af relative vindretninger/hastigheder ved samme vindstyrke og sejlareal og optegner kurven mellem punkterne. Hvis man går ud fra, at skibets sejlegenskaber på begge halser (med vinden ind fra begge sider) er ens, vil kurven blive symmetrisk, og man kan tillade sig at bruge målinger fra begge halser i samme side af diagrammet. Man kan således også nøjes med at optegne det halve af diagrammet. Der kan godt være flere kurver - svarende til flere vindstyrker, sejlarealer eller forskellige fartøjer - i samme diagram.

Download, udpak og åbn navigationsdata fra togtet. Sortér i vindstyrker og sejlareal, og plot en eller flere serier i en fartrose.

  • Hvad kan man sige om hastigheden i forhold til vindretningen? Ved hvilken kurs til vinden sejler skibet hurtigst?
  • Hvorfor er det ikke hurtigst med vinden ret agtenfra? (Find svaret andetsteds på sitet).
  • Den såkaldte VMG (velocity made good); effektiv hastighed i fugleflugtslinje op mod vinden; kan også aflæses i fartrosen – hvordan?

Fartrosen er et godt redskab til at beregne rejsehastighed og dermed aktionsradius i forskellige vindretninger. Hvis du ved, hvor meget vand og mad en given besætning forbruger pr. time, kan du regne fartrosen om til en aktionsradius-rose. Det er sådan spillet Seastallion Attack her på sitet er lavet.

  • Lav din fartrose i et regneark. Find den nødvendige information om lasteevne, mandskab, proviantforbrug m.v. her på siderne (tip: spil spillet!) og lav selv oplægget til spillet i form af et regneark, der lader dig variere mængden af drikkevarer, fødevarer og besætningens størrelse og udregner en aktionsradius-rose på baggrund heraf. Prøv derefter at bygge maksimums- og minimumsgrænser for besætningens størrelse ind i regnearket.
  • Prøv nu at spille Seastallion Attack på den sikre måde: Brug din viden om forholdet mellem mandskab, proviant og aktionsradius ved forskellige vindretninger til at beregne dig gennem spillet – så er det kun vindspring og manglende koncentration ved roret, der kan forhindre dig i at vinde!

Der er udarbejdet en række opgaver, som sigter på at analysere Havhingstens sejlegenskaber for henholdsvis sejl og årer. Eleven kan med andre ord selv gennemføre meget af den forskning, som Vikingeskibsmuseet skal i gang med efter togtet til Dublin. Opgaverne kan med fordel løses i den viste rækkefølge, og det vil være oplagt at fremlægge resultaterne i en samlet rapport til slut.

Datasættet, som skal bearbejdes udgøres af skibets geografiske koordinater (observeret ved hjælp af GPS) samt en række andre navigationsmæssige og meteorologiske målinger. Alt dette er samlet i en zippet, semikolonsepareret tekstfil Datalogger til download fra Værktøjer i opgavens højre spalte. Denne tabel kan bruges som grundlag for en masse øvelser i datavalidering, kildekritik, søgning og sortering, beregninger og kolonneopdateringer og meget mere. Opgaverne kan alle med fordel løses ved hjælp af regneark og/eller GIS, og kan indarbejdes i bredere undervisningsforløb om for eksempel GPS-systemet, statistik og kartografi.

Fartrosen er et meget direkte udtryk for skibets sejlegenskaber og et godt eksempel på en praktisk anvendelse af et polardiagram. Opgavens kerne er sortering af data, så den enkelte kurve kun indeholder målinger ved samme vindstyrke og sejlareal. Man kan også vælge at slå ned på datoerne 2.-3. august, hvor der udfor Lagavulin er foretaget cirkulære forsøgssejladser netop med henblik på fremstilling af en fartrose. Husk at udregne vinklen mellem vindretning og styret kurs som i Krydsegenskaber.

Fag: Matematik, fysik, geografi, almen studieforberedelse

Niveau: Gymnasiet