Vålse Vig
I den store Vålse Vig fandtes før inddæmningen i 1800-tallet en række naturligt beskyttede anløbspladser med ferskvandskilder; en fordelagtig placering med adgang til Østersøen og Smålandshavet. Handlen fra Vålse Vig har været lukrativ, det vidner fundet af en stor sølvskat i 1835 om. 15-20 meter fra den daværende strandbred er skatten i slutningen af 900-tallet lagt ned i et bronzefad på en sten ca. 30 cm under markoverfladen. Skatten indeholdt intet mindre end 6,5 kilo sølv i form af sølvbarrer, mønter, smykker og brudsølv, som er ituklippede stykker af fx smykker. Sølv var vikingetidens egentlige valuta, og varer blev betalt i sølv efter vægt. De 700 mønter i skatten var blevet handlet med efter deres sølvvægt og ikke den værdi, der stod på dem. Indholdet i skatten vidner om, at befolkningen langtfra levede i en isoleret verden. Mønterne er både arabiske, bøhmiske, byzantinske, engelske og normaniske. Man ser også tidens religioner: To sølvsmykker i skatten er Thorshamre, der vidner om den nordiske hedenskab, mens både kristendom og islam er repræsenteret med symboler og skrift på mønterne fra det kristne Europa og det arabiske kalifat. Skatten fra Vålse er i dag udstillet på Nationalmuseet.
Andre spændende steder fra Vikingetiden i nærheden.
Grønsund mellem Sjælland og Falster udgør den naturlige hovedvandvej fra Østersøen til øhavet sydvest for Sjælland. Ca. 2 km syd for Stubbekøbing fandt arkæologer i 1981 velbevarede, men udslidte skibs dele, som stammede fra flere forskellige skibe.
Når vikingetidens falstringer følte, at der var fare på færde, så søgte de hurtigst muligt til midten af øen, i sikkerhed bag Virkets volde. Bortset fra den smalle sydlige strækning af øen havde ingen af øboerne mere end 15 km til et af Danmarks største forsvarsværker fra oldtiden.
Centralt på Lolland, midt imellem Maribo Søerne, ligger Hejrede Vold, som var for lollikkerne, hvad Virket var for falstringerne – et forsvarsværk anlagt i jernalderen, men i brug helt op til middelalderen.
To af Lollands runesten er endt i forhallen til museet i Maribo. Skovlængestenen har været kendt siden 1600-tallet, hvor den ifølge skriftlige kilder stod i en stenbro på vej til Gurreby, umiddelbart øst for Nakskov. På stenen står der “Astrad rejste denne sten efter Jyde, sin far, en meget god thegn” – thegn betyder formodentlig en høvding og er en titel, som må have været ret udbredt i vikingetiden, da den er brugt på runesten over hele landet.
Øerne i Smålandshavet er så små, at de fungerede som små selvstændige samfund i vikingetiden. Draget mellem Skalø og Fejø, med Dragsbjerg beliggende overfor, er en reminiscens fra et drag fra vikingetiden, hvor skibe har kunnet drages eller trækkes over landtangen. Fund som ildsten og en jernøkse er gjort på strandene eller tæt ved dem.