Sjældent fund af undersøisk boplads fra ældre stenalder

Et af de mest opsigtsvækkende fund fra undersøgelsen i Storstrømmen, er denne ravklump, hvor der er påbegyndt forarbejdning til en ravamulet med hul i. Ravamuletten, der er stor som et hønseæg, blev aldrig gjort færdig. Hvorfor får vi nok aldrig s
Et af de mest opsigtsvækkende fund fra undersøgelsen i Storstrømmen, er denne ravklump, hvor der er påbegyndt forarbejdning til en ravamulet med hul i. Ravamuletten, der er stor som et hønseæg, blev aldrig gjort færdig. Hvorfor får vi nok aldrig svar på. Foto: Morten Johansen, Vikingeskibsmuseet i Roskilde

på 5 meter vand i Storstrømmen undersøger marinarkæologer en 8.000 år gammel boplads med mange sjældent fundne genstande og med helt exceptionelle bevaringsforhold.

I disse uger undersøger marinarkæologer fra Vikingeskibsmuseet en undersøisk stenalderboplads i Storstrømmen. Og arkæologerne kan allerede nu se, at de er stødt på en boplads med meget sjældne fund.

Anledningen til de marinarkæologiske undersøgelser er byggeriet af den nye Storstrømsbro. Den nye bro kommer til at krydse et område, hvor der tidligere er gjort opsigtsvækkende fund, og derfor er der helt rutinemæssigt igangsat omfattende Marinarkæologiske undersøgelser i det berørte område. 

Glimt af stenalderfolkets dagligliv

Den fundne stenalderboplads, der ligger i tracéet til den nye sejlrende til Orehoved Havn ud for Falsters nordkyst, er dateret til 6.000 f.Kr. og er dermed en beboelse fra den ældre stenalder, der ligger mere end 8000 år tilbage i tiden. 

”Ved forundersøgelsen blev det hurtigt klart, at vi her står med et meget vigtigt fund. Bevaringsforholdene under vandet er så gode, at vi finder rester fra stenalderfolkets dagligliv, som ellers sjældent er bevaret. Det er næsten uvirkeligt at stå med 8.000 år gammelt forarbejdet træ, dyreknogler med spor efter stenalderhåndværkerens arbejde og hasselnøddeskaller, der ser ud, som om, de var knækket i går,” fortæller Morten Johansen, der er museumsinspektør og marinarkæolog fra Vikingeskibsmuseet. 

Bopladsen ligger i dag på 5 meter vand. Da bopladsen var beboet, lå havniveauet langt lavere end i dag. Istiden var tæt på sin afslutning, men meget havvand var stadig bundet i enorme mængder is langt mod nord. Omkring 6.000 f.Kr. smeltede isen så hurtigt, at havniveauet steg kraftigt. Den kystnære boplads blev oversvømmet og efterhånden dækket af et beskyttende lag af dynd, der har lagt sig over bopladsen og dermed indkapslet rester af fortidens måltider, redskaber og våben. 

Stenaldermenu

Indtil i dag, hvor arkæologerne nu bringer de mange fund frem i lyset. Blandt andet er der fundet meget velbevarede knogler fra de større pattedyr og helt ned til de mindste fiskeknogler og -skæl. Fundene viser, at menuen på denne boplads blandt andet har stået på kronhjort, rådyr, vildsvin, hasselnødder og fisk. Men der er også meget overraskende fund blandt dyreknoglerne: 

”Nogle af stenalderjægernes byttedyr overrasker os noget mere. Vi har fundet spor af vildkat, mosegris, pindsvind, odder, ræv og bæver,” siger Morten Johansen. 

Arkæologerne har også bjærget mere end 60 flintpilespidser og andre våbendele og redskaber. Alt sammen med til at fortælle en del af historien om de tidligste mennesker i området. 

”Den nye Storstrømsbro følger direkte i stenaldermenneskernes spor. Netop på det her sted i Storstrømmen er, og har altid været, det oplagte sted at passere farvandet mellem Falster og Sjælland, et faktum, der forbinder os med fortidens folk”, siger Morten Johansen

Følg arkæologernes arbejde og se de mange spændende fund

Marinarkæologerne fortsætter deres arbejde i de kommende uger og udgravningen kan følges her på Vikingeskibsmuseets hjemmeside, hvor der vil være opdateringer fra arkæologerne og vi vil vise billedserier af de mest opsigtsvækkende fund.

» <link internal-link internal link in current>Læs mere om det sjældne fund og følg marinarkæologernes arbejde her ...


Oprettet af Rikke Tørnsø Johansen