15. januar: Foredrag - Kurvens historie fra stenalder til nutid

Kurvefletter Steen Madsen holder foredrag om den smukke håndkunst kurvefletning på Vikingeskibsmuseet i januar 2026. Copyright: Steen Madsen

Vikingeskibsmuseets Venneforening inviterer til årets første foredrag med pilefletter Steen Madsen, der har oparbejdet sig en unik samling håndflettede kurve, rekonstrueret af ældre fund.

Date:
From to

Steen Madsen inviterer os med på en fascinerende rejse gennem kurvefletningens historie – fra verdens ældste pileflet, Ålerusen fra Malmø, til moderne kurve i modeverdenen. Med billeder og fortællinger dykker han ned i kurvens kulturhistorie og viser eksempler fra jernalderen, romerske vægmalerier i Pompeji, middelalderens skibsfund som Gribshunden og renæssancens kunstværker.

Du får også et unikt indblik i Steen Madsens imponerende samling af over 700 kurve fra perioden 1840–1960, samt rekonstruktioner af historiske kurve. Der er mulighed for spørgsmål undervejs og efter foredraget.

Dørene til Vikingeskibshallen åbner kl. 19.00, og foredraget begynder kl. 19.30.

Foredraget er gratis for medlemmer og én ledsager. Pris for øvrige: 50 kr.

Fakta om foreningen Vikingeskibsmuseets venner

Vikingeskibsmuseets venner afholder 5-6 foredrag årligt med emner, der relaterer sig til vikingetiden, maritime håndværk og museets forskning.

Foredragene finder sted i Vikingeskibshallen og programmet offentliggøres løbende på foreningens hjemmeside. 

Dørene åbner kl. 19.00 og foredraget begynder kl. 19.30.

Foredragene er gratis for foreningens medlemmer samt en ledsager. 
Prisen for ikke-medlemmer er 50,00 DKK, og billetter kan købes i døren.

» Læs mere om fordelene ved at være medlem af Vikingeskibsmuseets Venner