Torsdag den 19. marts: Foredrag om billedskæring

Sanne Marie Seipelt i gang med billedskæring på Vikingeskibsmuseet i Roskilde.
Billedskærer Sanne Marie Seipelt er en af de mange dygtige håndværkere, som viser deres håndværk frem på Vikingeskibsmuseet i sommersæsonen.

Kom og hør billedskæreren fortælle om sit virke, når Vikingeskibsmuseets Venneforening inviterer til foredrag.

Sanne Marie Seipelt er uddannet billedskærer og har eget værksted midt i Roskilde. Hun har været tilknyttet Vikingeskibsmuseet siden begyndelsen af år 2000.

Date:
From to

Mange genstande fra vikingetiden er rigt dekoreret med smukke udskæringer i træ. Det gælder også vikingeskibene, som til tider er prydet med kunstfærdige hoveder og haler. 

På Skuldelev 5 skibet, der er udstillet i Vikingeskibshallen, kan man eksempelvis finde en lille rest af dekoration på skibets ene side.

I vikingetiden kaldte man nok de dygtige håndværkere, der kunne forvandle træ til fantasifulde og smukke figurer, for ‘træskærer’, men i dag hedder håndværket billedskærer.

Fakta om foreningen Vikingeskibsmuseets venner

Vikingeskibsmuseets venner afholder 5-6 foredrag årligt med emner, der relaterer sig til vikingetiden, maritime håndværk og museets forskning.

Foredragene finder sted i Vikingeskibshallen og programmet offentliggøres løbende på foreningens hjemmeside. 

Dørene åbner kl. 19.00 og foredraget begynder kl. 19.30.

Foredragene er gratis for foreningens medlemmer samt en ledsager. 
Prisen for ikke-medlemmer er 50,00 DKK, og billetter kan købes i døren.

» Læs mere om fordelene ved at være medlem af Vikingeskibsmuseets Venner