Skibets vagtplan

For at sejle et stort skib som Havhingsten fra Glendalough er det nødvendigt med mange hænder ombord, hvis opgaver det er at passe skøder og braser, sætter halsen i vendinger, være udkig, ro, stå ved roret og meget andet.

Ombord på Havhingsten deltager 65 frivillige gaster. De er organiseret i 6 rum som afgrænses af de tofter eller bænke roerne sidder på. Hvert rum har en formand, som sikrer at gasterne i rummet udfører deres arbejdsopgaver, overholder deres vagter og melder tilbage til skipper. Ligesom i Vikingetiden indgår gasterne i vagthold. Vagterne kaldes bagbord og styrbord vagt efter skibets to sider.

  • Ifølge kilderne var der en streng arbejdsdeling om bord. Hvorfor det? Kunne man ikke bare deles lidt og skiftes når man havde lyst?
  • Sammenlign vagterne på et krigsskib i vikingetiden med vagtplanen ombord på Havhingsten. Find ud af hvilke vagter der har været ombord på et krigsskib i vikingetiden.
  • Find ud af hvilke vagter der var ombord på Havhingsten på togtet til Dublin 2007.
  • Lav en vagtplan for et krigsskib – alle poster på skibet skal betjenes, men folk skal også have mad og søvn for at kunne arbejde.

Vagtplan

Denne opgave indeholder arbejdsspørgsmål og forslag til skriveopgave.

Opgaven omhandler emner som:

  • Livet ombord/ skibets organisation
  • Havhingsten dengang og nu
  • Den fysiske præstation

På Havhingstens hjemmeside kan følgende temaer være med til at løse opgaven: 

Logbogs- og dagbogsnotater (se bl.a. under rummenes dagbog) samt nyheder fra skibets sejlads til Dublin og kommentarer fra Skrivebordet kan også være til inspiration. Ligeledes kan eleverne finde praktiske oplysninger om opgaver på skibet ved at kigge på værktøjsarket Med vikingerne til søs fra temaet Sejlads og trim.

Denne opgave kan være oplagt at kæde sammen med følgende opgaver i temaer om livet ombord og Havhingsten dengang og nu: Skippers lov, Skibskost, Sejlads, Historier ombord og Spil.

Fag: Historie, Natur/Teknik.

Niveau: Folkeskolen 4. -10. klasse