Styresmand

Vi kan ved hjælp af Gulatingloven fra 11 - 1200 tallets Norge, se hvilke regler der var for styresmandens ansvar og arbejdsopgaver på krigsskibet.

På de større krigsskibe var styresmanden ofte udvalgt af kongen og havde ansvar for skibet både før, under og efter sejlads.

Var skibet ikke bygget endnu, var det styresmanden, der på kongens vegne, overvågede arbejdet. I vinterperioden var det styresmandens job, at sørge for, at skibet blev trukket på land og alle de nødvendige reparationer blev foretaget. Hvis bådebyggerne overskred tidsgrænsen for byggeriet eller hvis sejlet ikke var lappet og klar til foråret, kunne styresmanden give bøder til de ansvarlige.

Kaldte kongen til leding (samling af skibe og krigere) var det styresmanden der udvalgte sin besætning, og de som nægtede at tage af sted, blev pålagt en bøde. Styresmanden kunne også selv risikere en bøde fra kongen, hvis han nægtede at påtage sig ansvaret, eller hvis han ikke opfyldte kravene til skibets udrustning. 

Under sejlads

Under sejladsen skulle styresmanden sikre, at skibets regler, som de stod i loven, blev overholdt.

Han skulle sørge for, at mændene var på deres pladser, passede deres vagt og ikke forlod skibet uden tilladelse. Han skulle sikre, at skibet ikke var længere på vandet end der var proviant til, og han havde ansvaret for at passe på eventuelle passagerer, der var med på turen.

Styresmanden var sandsynligvis også den navigationskyndige om bord; ham som kunne bestemme skibets distance, kurs, fart og sejle efter de tegn naturen gav. Manglede styresmanden oplysninger om en rejse, eller skulle han sejle i et fremmed farvand, hyrede han en kendtmand; en stedkendt lods, som kunne navigere og vise ham vej mod betaling.

Styresmanden havde et slags sejladsråd (mót), som han kunne spørge til råds om det sejladsmæssige; for eksempel store ændringer i kursen eller i tilfælde af disciplinær afstraffelse af mændene.

Fakta: Styresmanden havde ifølge flere skriftlige kilder ofte plads ved masten, så han kunne råbe hele besætningen op. I dag på Havhingsten befinder skipperen sig ofte agter (bagest) i skibet. Derimod har Havhingstens skipper en mellemråber ved masten til at råbe kommandoerne videre.