Marinarkæologi - arkæologi under vand
Der findes masser af arkæologiske fund på havbunden. Både fra stenalderen, hvor store dele af havbunden var tørt land, men også fra senere tider, hvor skibsforlis og byggeri af forsvars- og havneanlæg har efterladt sig spor på - eller er blevet begravet under - havbunden. Fundene er ofte utroligt velbevarede på grund af det iltfattige miljø.
Ligesom det er tilfældet på land, er den danske havbund opdelt i en række arkæologiske ansvarsområder. Vikingeskibsmuseet er ansvarlig for arkæologien i de østlige danske farvande; fra en linje gennem Storebælt til farvandet øst for Christiansø.
I dette område foretager museet forundersøgelser og udgravninger i forbindelse med anlægsarbejde, besigtiger og beskytter indrapporterede fund og udfører fra tid til anden målrettede forskningsopgaver.
To væsentlige og hyppige fundtyper der bliver gjort under vand er stenalderbopladser og skibsvrag.
Stenalderbopladser
For 9000 år siden lå havoverfladen 30 m dybere end i dag. Store dele af havvandet var bundet i resten af den tykke iskappe, der efter sidste istid stadig lå på den nordlige halvkugle. I samme periode skete der en hævning af de landområder, hvor isen allerede var smeltet. Danmark var landfast med Sverige og England, og Østersøen var en ferskvandssø. Fangst og fiskeri var en vigtig del af stenalderjægernes hverdag, og bopladserne lå ofte ved kyster og bredder. Som tiden gik, hævede landet sig fortsat, men omkring år 7000 smeltede isen så hurtigt, at havstigningen overgik landhævningen. Bælterne og Øresund blev dannet, og Østersøen blev salt. De tidligere kystnære bopladser blev nu oversvømmet og efterhånden dækket af beskyttende aflejringer i vandet. Dette gav gode bevaringsforhold for redskaber af forgængeligt materiale. I dag finder man derfor mange velbevarede oldsager af f.eks. træ, som kun sjældent er bevaret på land. Arkæologerne regner med, at der findes spor efter ca. 20.000 bopladser fra stenalderen i de danske farvande.
Animationen viser havstigningen efter seneste istid. Animationen er produceret af Niels Skytte, Geologisk Institut GIS@geol.ku.dk. Data: GINA, Alaska.
Skibsvrag
Det er vanskeligt at sejle i mange af de danske farvande, som i århundreder har været nogle af verdens mest befærdede. Snævre bælter og sunde, mange lavvandede områder, samt hård vind, høje bølger og militære konflikter har ført til mange skibsforlis. Der findes omkring 20.000 skibsvrag i Danmark fra stenalderen og frem til nutiden. Skibsvragene er en vigtig kilde til forståelsen af fortidens skibsbygningstradition, samhandel og politiske/militære konfrontationer.
Har du gjort et fund i havet eller på stranden?
Finder du et fortidsminde, som er ældre end 100 år skal du anmelde fundet til dit stedlige marinarkæologiske museum. Du må hverken fjerne eller forandre noget.
Skal du bygge eller grave i havet?
Anlægsarbejde og råstofindvinding på havbunden kan kun ske efter statslig tilladelse. En række myndigheder sagsbehandler ansøgninger herom, og du kan regne med, at dit projekt vil komme i høring - også hvad angår de kulturhistoriske aspekter. Alligevel anbefaler vi, at du henvender dig til museet så tidligt i processen som muligt.
Kontakt marinarkæologerne
Hvordan finder man bopladser og skibsvrag?
Genstande der rager op over havbunden kan registreres med side scan sonar - et ekkolod, der kan se til siderne.
Vrag og bopladser, der er dækket af aflejringer, kan afsløres med et magnetometer eller et penetrerende ekkolod, som kan identificere objekter, der er begravet under havbunden.
