Nænsom gravemaskine lavede tusindvis af prøver omkring Københavns Havn

Arkæologerne leder efter spor fra fortiden
Arkæologerne leder efter spor fra fortiden
Udgivet 28/03-2023

Det har krævet grundigt forarbejde af dygtige marinarkæologer op til den første bjærgning af skibene ud for Amagers Kyst, der begyndte 20. marts i år.

Når marinarkæologerne går i gang med at undersøge et område, er det først vigtigt at skabe sig et overblik over havbunden. Det gik de i gang med for halvandet år siden i september 2021.

Lydbølger skaber overblik

Hele det område, hvor den kunstige ø Lynetteholm skal etableres af selskabet By og Havn, skal undersøges. Det gør arkæologerne indledningsvis ved at indsamle, det man kalder sonardata.

Et skib sejler hen over hele området for byggeriet og laver med kraftige lydbølger undersøgelser og kortlægning af havbunden samt undergrundsterrænet, der i den tidlige stenalder var tørt land.

Når arkæologerne har det samlede overblik fra scanningen, så går der et større efterforskningsarbejde i gang.

Skibsvrag fundet på overblikskortene

En af de ting arkæologerne leder efter, når de kigger på overblikskortene, det er områder på havbunden og i de dybere lag, som ser anderledes ud. Det man kalder anormaliteter.

Det kan være ujævnheder i havbundsoverfladen, der er et tegn på, at her ligger der noget, der kan have betydning for forståelsen af vores fælles kulturarv.

De to skibsvrag, som marinarkæologerne er i gang med at bjærge er eksempler på anormaliteter.

Fiskeri i stenalderen afslører bopladser

Udover ujævnheder i havbundens overflade leder marinarkæologerne også efter steder i undergrunden, hvor der er sandsynlighed for at finde bopladser fra den periode i stenalderen, der hedder Maglemosekulturen (ca. 9000-6400 f.v.t).

Menneskerne fra Maglemosekulturen boede ikke samme sted hele året men om sommeren boede de ved kysten, hvor der var godt at fiske.

For at finde de kystbopladser bruger arkæologerne scanningsdataen sammen med det man kalder 'Fiskepladsmodellen' til udpege de områder, som er særligt interessante. Fiskepladsmodellen er en metode til at udpege, hvor der i stenalderen har været gode muligheder for at bo og fiske langs kystlinjen, som den lå på den tid. Så når arkæologerne finder de områder under havet, så bliver de udpeget til at have særlig arkæologisk interesse.

En nænsom gravemaskine

Omkring de områder, hvor der er fundet anormaliteter og hvor mulige bopladser kunne ligge, der beslutter arkæologerne sig for nogle gravepunkter. Her graver de prøvehuller fra havbunden og ned til undergrunden, så de kan se nærmere på materialet.

Ved denne forundersøgelse undersøgte arkæologerne intet mindre end 2.144 positioner med en meget stor gravemaskine, der vejer hele 140 tons. Gravemaskinen står på en pram og har en arm på 21 meter, der kan nå helt ned til havbunden og nænsomt tage skovlfulde af prøvehullerne op på dækket til arkæologerne, der så undersøger hvad der er i skovlene.

Utallige fund i Københavns Havn

Da arkæologerne gravede de tusindvis af prøver med gravemaskinen fik de en masse genstande med sig op, som er blevet bevaret enormt godt under vandet. Der lå keramik, flasker, potteskår, sko og sågar et gevær.

Ikke alle genstandene har betydning for vores fælles kulturarv, men nogle af tingene kan have været tabt af sømænd under store slag ud for København, handelsmænd på farten eller helt almindelige fiskerskibe.

Alle fortæller en historie om kulturhistorien og livet omkring Københavns Havn, og derfor samarbejder vi med Københavns Museum om, hvilke af genstandene de er interesserede i at udstille.


Oprettet af Kathrine Meyer Jørgensen