En underlig køl

Svælget 1-skibet afslører dag for dag nye, interessante detaljer, og på trods af de voldsomme skader, som skibet har fået under sit forlis, er marinarkæologerne begejstrede over de mange fascinerende detaljer.
Udgivet 04/04-2023

Svælget 1-skibet afslører dag for dag nye, interessante detaljer, og på trods af de voldsomme skader, som skibet har fået under sit forlis, er marinarkæologerne begejstrede over de mange fascinerende detaljer.

Opdatering fra marinarkæologerne 4. april 2023:

Små detaljer med stor betydning

Udgravningen af det lille, en-mastede lastskib er nu godt undervejs. Arkæologerne afdækker dagligt nye fund, der på sigt vil være med til at fortælle historien om, hvad det var for et skib, der forliste under dramatiske omstændigheder for omkring 200 år siden ud for Amagers kyst. 

Vikingeskibsmuseets marinarkæologer er eksperter på fortidens skibstyper, og derfor vækker spor af specialiserede, byggetekniske detaljer særlig begejstring. For det er netop disse små spor, der kan være med til at bestemme skibets alder og herkomst.

En underlig køl

Til arkæologernes store tilfredshed, har det vist sig, at Svælget 1-skibets køl er bevaret i sin fulde længde. Netop kølen er afgørende for, om arkæologerne senere kan rekonstruere skibets form og propositioner. 

Kølen er ca. 12,5 meter lang og udført i et stykke tømmer og museets skibseksperter fortæller, at den er bemærkelsesværdigt udformet. Kølen er 'lancetformet' eller 'cigarformet', når den ses ovenfra. I enderne er kølen bare ca. 15 cm bred, og over et stykke på kun 1,5-2 meter tiltager bredden til ca. 40 cm.

Den meget specielle form er endnu tydeligere i tværsnit. I begge ender er kølbordene, der er skibets nederste planker, sat fast i en rille i kølen. Det kaldes en 'spunding', og det er en meget almindelig måde af samle skibets planker med kølen på.

Men mod midten ændrer kølen form, så den i tværsnit har form som et stort T. 'Vingerne' på den T-formede køl er faktisk så brede midt på kølen, at de i et stykket af skibets længde nærmest udgør skibets nederste planker, det som eksperterne kalder 'kølbord'.

Køl med skørnagle

Kølens forreste ende af består af en stævnlask, hvor kølen og forstævnen oprindeligt har siddet sammen. Det er tydeligt, hvordan kølbordets spunding - der, hvor skibets nederste planke har været monteret - slutter midt på stævnlasken. Kølbordet er revet af i forliset og ligger spredt ud som en vifte sammen med de øvrige, bevarede planker i forskibet.

Mellem stævn og køl har marinarkæologerne fundet en halv 'skørnagle'. En skørnagle er en trænagle, der blev brugt til at tætne samlingerne mellem større skibsdele og dermed forhindre vandet i at trænge ind i skibet. Skørnaglen er her fundet i samlingen mellem kølen og forstævnen, men arkæologerne har kun fundet den nederste halvdel af skørnaglen, der sidder på sin plads i lasken på kølen. Den anden halvdel af skørnaglen sidder formodentlig stadig i den forsvundne forstævn. 

Den halve skørnagle er endnu et tydeligt tegn på, at forliset må have været en voldsom begivenhed. Stævnen er slået af kølen med en sådan kraft, at tætningsnaglen - skørnaglen - tilmed er flækket på langs. Uhyggelige spor, der viser forlisets voldsomhed.

Ordbog til Marinarkæologernes opdateringer:

Spanter: Skibets 'ribben'.
Bord: Planker, der danner skibets sider (klædning).
Køl: Skibets nederste langskibs ’rygrad’.
Kølbord: Er det bord (planke), der støder lige op til skibets køl.
Lask: En sammenføjning af skibsdele.
Stævnlask: Er den lask, der forbinder stævnens enkelte dele.
Spunding: Fals eller fordybning, hvor bordene (plankerne) passes ind (i kølen eller stævnen).
Inderklædning: Er en plankeforing, der sidder indvendigt på skibets spanter (ribben).

Fakta om udgravningerne i Øresund: 

To ukendte skibe i Øresund

I løbet af foråret og sommeren 2023 skal Vikingeskibsmuseet gennemføre en kompleks, arkæologisk bedrift. Museets marinarkæologer skal udgrave og bjærge to hidtil ukendte skibsvrag fra sejlløbet ’Svælget’ i Øresund. 

De to nyfundne skibe er henholdsvis et lastskib fra omkring år 1800 og et handelsskib fra middelalderen. Begge skal hæves del for del og senere både undersøges og 3D-opmåles på Vikingeskibsmuseet.

» Følg med i dybet: Læs opdateringer fra marinarkæologernes arbejde med at udgrave og hæve to skibsvrag i Øresund ...

Skibsfundet 'Svælget 1':

Svælget 1 blev fundet med de bevarede dele næsten helt fritlagt på havbunden. Skibets bund og lidt af den ene skibsside er bevaret relativt intakt og sammenhængende i en længde på ca. 15 meter.

Skibet er endnu ikke dendrokronologisk dateret, men arkæologerne har observeret en række bemærkelsesværdige, konstruktionsmæssige træk, der peger på, at skibet formodentlig er bygget i årene omkring år 1800 e.Kr. 

Frem til begyndelsen af maj 2023 skal marinarkæologerne aftvinge skibet meget mere viden.

Skibet er bare et af utallige lastskibe, der leverede hverdagens fornødenheder til København for 200 år siden. Det kan dermed gøre os alle sammen klogere på skibshistorie og Københavns historie som havneby.

Baggrund for de marinarkæologiske udgravninger i Øresund:

De to skibsvrag, som skal udgrave i Øresund, blev fundet af Vikingeskibsmuseets marinarkæologer ved forundersøgelserne af havbunden inden en kommende omlægning og uddybning af sejlrenden 'Svælget' ud for Amagers kyst.

Udgravningerne sker på for anledning af, at By og Havn fortager anlægsarbejder i Københavns Havn forud for etableringen af den kunstige ø Lynetteholm.

Vikingeskibsmuseet har ansvaret for arkæologien på havbunden øst for Storebælt. På den måde sørger vi for, at der ikke går kulturskatte tabt i forbindelse med anlægsarbejder til søs.

Vikingeskibsmuseet og By og Havn samarbejder om de praktiske løsninger omkring undersøgelserne - herunder havbundsanalyser og fartøjer. Arbejdet udføres i henhold til Anlægsloven efter de regler, der er udstukket i Museumsloven.


Oprettet af Rikke Tørnsø Johansen