Nu er kun aftrykket af skibet tilbage

Marinarkæologerne har bjærget skibets planker og nu er der stort set kun aftrykket af skibet tilbage på havbunden.
Udgivet 02/05-2023

Marinarkæologerne har bjærget Svælget 1-skibets planker, og nu ses kun aftrykket af skibet som en flygtig fordybning på havbunden.

Opdatering fra marinarkæologerne 2. maj 2023:

Tiden og havet sletter alle spor

De marinarkæologiske udgravninger af det lille skibsvrag Svælget 1, som marinarkæologerne har arbejdet på siden begyndelsen af marts, er gået ind i den afsluttende fase.

I løbet af 8 ugers arbejde til søs, har arkæologerne foretaget et totaludgravning alle skibets dele, og skibet er blevet opmålt og dokumenteret i sin helhed, som det blev fundet på havbunden.

Skibsfundet bevares i 3D

Arkæologerne har blandt andet brugt fotogrammetri, der er en særlig teknik, hvor tusindvis af undervandsfotos samles til en digital 3D-model, der indeholder alle detaljer.

Alle de mange skibsdele er også blevet opmærket og nummereret, inden de en for en er blevet løsgjort fra skibet og hævet op til dækket af det undersøgelsesfartøj, som arkæologerne udfører arbejdet fra.

Den minutiøse dokumentation skal sikre, at arkæologerne helt nøjagtigt ved, hvor de enkelte dele af skibet stammer fra, så de senere kan genskabe skibet og fundomstændighederne.

Skibet skilles ad på bunden

Arkæologerne tager ikke skibet op i ét samlet stykke. Skibet bjærges del for del, og for at det kan lade sige gøre, skal skibet skilles ad på havbunden.

Det er ikke altid en helt let opgave, og før arkæologerne kunne komme til at fjerne spanterne – skibets ’ribben’ – blev de nødt til skære de trænagler, der fastholdt spanterne til skibet planker, over.

Med spanterne vel oppe, lå kun den flade plankeskal tilbage. Arkæologerne fjernede først de få bordplanker i den dårligt bevarede bagbords side af skibet og fortsatte derefter med plankerne i skibets styrbords side.

De sidste flygtige spor af ey voldsomt forlis

Planke efter planke blev gravet fri af havbunden og løftet de 8 meter op til overfladen med dykkerfartøjets kran. Og med hver planke, der blev løftet fri, fremtrådte aftrykket af det forliste fartøj tydeligere og tydeligere som en fordybning i Øresund sand.

Skibets køl er det sidste store tømmerstykke, der ligger tilbage efter plankeskallen er borte. Sammen med et par dårligt bevarede planker og spanter fra murstensbunken nord for vraget, skal de bjærges som de sidste stykker. Og så vil det flygtige aftryk af skibet, der sank med stor voldsomhed bare være det flygtige aftryk, der hurtigt viskes ud af bølger og strøm.

Fra Amagers kyst til Vikingeskibsmuseet i Roskilde

Marinarkæologerne fra Vikingeskibsmuseet opdagede skibsvraget i forbindelse med havbundsundersøgelser af sejlløbet ’Svælget’ i Øresund. 

Undersøgelserne af havbunden omkring sejlløbet gennemføres, fordi sejlrenden skal omlægges og uddybes på foranledning af, at By og Havn fortager anlægsarbejder i Københavns Havn i forud for etableringen af den kunstige ø Lynetteholm og andre aflede anlægsarbejder i området ud for Amagers kyst.

I de fleste tilfælde vil marinarkæologerne sørge for, at et arkæologisk skibsfund bliver bevaret for eftertiden på havbunden, hvor det er fundet. Det kaldes 'in situ' bevaring, og betyder 'på stedet' bevaring. Men da sejlrende i dette tilfælde skal uddybes og omlægges, er det ikke muligt at lade skibet ligge på stedet. Derfor hæves skibet del for del for senere at blive kørt til Vikingeskibsmuseet i Roskilde, hvor det skal opmåle og dokumenteres.

Det vil være muligt at følge med i marinarkæologernes arbejde i fundmodtagelsen på Vikingeskibsmuseet fra omkring november 2023.

Ordbog til Marinarkæologernes opdateringer:

Bord: Planker, der danner skibets sider (klædning).
Bundstokke: Krumme bjælker, der ligger på tværs af skibet og danner en del af skibets skelet af spanter. 
Inderklædning: Er en plankeforing, der sidder indvendigt på skibets spanter (ribben).
Lask: En sammenføjning af skibsdele.
Kalfatring: Tætning mellem skibets planker
Køl: Skibets nederste langskibs ’rygrad’.
Kølsvin: Ligger langsgående i skibet over spanterne og bundstokkene og boltet til kølen. Masten står i spor - huller - i kølsvinet.
Kølbord: Er det bord (planke), der støder lige op til skibets køl.
Spanter: Skibets 'ribben'.
Spunding: Fals eller fordybning, hvor bordene (plankerne) passes ind (i kølen eller stævnen).
Stævnlask: Er den lask, der forbinder stævnens enkelte dele.

Fakta om udgravningerne i Øresund: 

Skibsfundet 'Svælget 1':

Svælget 1 blev fundet med de bevarede dele næsten helt fritlagt på havbunden. Skibets bund og lidt af den ene skibsside er bevaret relativt intakt og sammenhængende i en længde på ca. 15 meter.

Skibet er endnu ikke dendrokronologisk dateret, men arkæologerne har observeret en række bemærkelsesværdige, konstruktionsmæssige træk, der peger på, at skibet formodentlig er bygget i årene omkring år 1800 e.Kr. 

Frem til begyndelsen af maj 2023 skal marinarkæologerne aftvinge skibet meget mere viden.

Skibet er bare et af utallige lastskibe, der leverede hverdagens fornødenheder til København for 200 år siden. Det kan dermed gøre os alle sammen klogere på skibshistorie og Københavns historie som havneby.

De to ukendte skibe i Øresund

I løbet af foråret og sommeren 2023 skal Vikingeskibsmuseet gennemføre en kompleks, arkæologisk bedrift.
Museets marinarkæologer skal udgrave og bjærge to hidtil ukendte skibsvrag fra sejlløbet ’Svælget’ i Øresund. 

De to nyfundne skibe er henholdsvis et lastskib fra omkring år 1800 og et handelsskib fra middelalderen. Begge skal hæves del for del og senere både undersøges og 3D-opmåles på Vikingeskibsmuseet.

» Følg med i dybet: Læs opdateringer fra marinarkæologernes arbejde med at udgrave og hæve to skibsvrag i Øresund ...

Baggrund for de marinarkæologiske udgravninger i Øresund:

De to skibsvrag, som skal udgrave i Øresund, blev fundet af Vikingeskibsmuseets marinarkæologer ved forundersøgelserne af havbunden inden en kommende omlægning og uddybning af sejlrenden 'Svælget' ud for Amagers kyst.

Udgravningerne sker på for anledning af, at By og Havn fortager anlægsarbejder i Københavns Havn forud for etableringen af den kunstige ø Lynetteholm.

Vikingeskibsmuseet har ansvaret for arkæologien på havbunden øst for Storebælt. På den måde sørger vi for, at der ikke går kulturskatte tabt i forbindelse med anlægsarbejder til søs.

Vikingeskibsmuseet og By og Havn samarbejder om de praktiske løsninger omkring undersøgelserne - herunder havbundsanalyser og fartøjer. Arbejdet udføres i henhold til Anlægsloven efter de regler, der er udstukket i Museumsloven.


Oprettet af Rikke Tørnsø Johansen